For mange år siden hvor det at blive radioamatør – med licens – og dermed ret til at måtte sende på de mange forskellige frekvensbånd, var forbeholdt folk med en ikke ubetydelig viden om forholdsvis tung teori, og ikke mindst store evner med morsenøglen. Sådan er det slet ikke mere. Siden år 2000 er reglerne gentagende gange blevet ændret, og det er i dag relativ let at består Radioprøven ved Erhvervsstyrelsen og erhverve et Amatørradio certifikat i kategori D – og dermed komme i gang med en spændende fremtid som Radioamatør.
Amatørradio hobbyen i Danmark har efterhånden en hel del år i bagagen, og selv om de første allerede forsøgte sig med at skabe radiokontakt i begyndelse af 1900 tallet, blev landsforeningen Experimenterende Danske Radioamatører først grundlagt i 1927 – en del år efter vores søster organisationer RSGB i England der blev grundlagt i 1913, og ARRL i Amerika der blev grundlagt i 1914.
I begyndelsen var radio noget helt nyt – og underholdningsudsendelser som vi i dag kender det med P3, Radio Nova, The Voice osv. var i sin meget spæde start, kun med meget begrænsede udsendelser fra den dengang eneste station her i landet – “StatsRadiofonien”.
Der var også langt mellem dem der overhovedet havde råd til at købe en radiomodtager – vejen frem var at bygge selv. Også for de første radioamatører – her kunne der slet ikke købes færdigt udstyr – f.eks. så den første Collins station dagens lys i 1933 til en pris, der for de fleste var lig med flere årslønninger. En ting var udstyret, noget andet var at få sendetilladelse eller som det hed dengang – licens. Her skulle man overfor Post og Telegrafvæsnet ved det “grønne bord” demonstrere sin viden om alt indenfor radioteknik, samt bevise sin kunnen med Morsealfabetet.
60 tegn i minuttet både afsendt og modtaget var kravet, før man fik udstedt et kaldesignal og lov til gå i gang på frekvenserne, afsat til eksperimentelle formål. Så er vi tilbage ved udstyret – for selvom det var hjemmebygget kostede de enkelte dele stadig en mindre formue. Til konstruktionen var der hjælp at hente i en mængde artikler i datidens mange blade, bøger eller EDR’s medlemsblad “OZ” – samt selvfølgelig hos andre radioamatører i nabolaget, der måske havde været heldige med en god konstruktion.
Anden verdenskrig betød en pause for næsten alle amatørradio aktiviteter. Men allerede få dage efter krigens afslutning, var der travlhed med at få “bjerget” noget godt efterladt militærgrej – der forholdsvis let kunne ombygges til brug blandt radioamatørerne – hobbyen var tilbage på sporet.
Herefter begyndte det at gå stærkt, i 1957 bliver verdens første satellit (Sputnik) opsendt, og allerede i 1961 følger radioamatørerne efter og opsender den første amatørradio satellit – Oscar 1.
Man skal helt hen til 1960’erne før de første færdigbyggede stationer der også var til at betale (selvom det stadig var rigtig mange penge) kom på markedet. YAESU var en af de første leverandører af færdigbyggede stationer – ikke at dette satte en stopper for hjemmebyggeriet, men efterhånden blev det mere rettet mod det mere specialiserede udstyr og tilbehør.
Indtil omkring 1960’erne koncentrerede hobbyen sig næsten udelukkende om kortbølge og de mange ting man kan bruge dette frekvensområde til, men med den teknologiske udvikling blev det efterhånden muligt for også almindelige radioamatører at begynder at arbejde på de højere frekvenser i VHF og UHF områderne. I begyndelsen var det hovedsaligt på det der bliver kaldt for “2-meter” båndet (145MHz) og “70-centimeter” båndet (435 MHz) hvor ikke mindst gamle taxaradioer, kunne ombygges og bruges på vores frekvenser. De første repeaterstationer – som er nogle relæstationer der modtager et signal og genudsender det med større effekt og fra en bedre antenne – opsættes, og fra vel midten af 1970’erne er der radiodækning i stort set hele landet, via af disse repeatere. Dette betød at mange flere fik mulighed for at være aktive fra deres biler, med en håndholdt radio eller hjemmefra (for de der ikke havde mulighed for at opsætte en stor antenne i baghaven), og meget nemt få en rigtig god rækkevidde – på ofte flere hundrede kilometer.
1970’erne kommer der også for alvor gang i mange andre områder indenfor vores hobby f.eks. med SSTV som er trådløs overførelse af billeder, RTTY som er overførelse af tekst via en fjernskriver (en slags gammeldags skrivemaskine der omsætter hvert bogstav til lyd).
Også kontakter via refleksion på månen ( EME), eller via de små nye satellitter kommer “op i gear”.
I begyndelsen af 1980’erne sker der noget nyt spændende, da de første små microcomputere – ZX-80, ZX81, Vic20 osv. osv. dukker op på markedet – og radioamatørerne er meget hurtige til at tage den nye teknik til sig, og der udvikles tilbehør og ekstraudstyr i et hæsblæsende tempo.
Allerede i midten af 1980’erne kommer der gang i det der blev kaldt for “Packetradio” med mailboxe for trådløs overførelse af tekst og filer – igen et system der lynhurtigt bliver landsdækkende og med linkstationer der “binder” Danmark sammen med bl.a. Tyskland og dermed hele Europa.
Computerens mange muligheder finder også hurtigt vej – ikke kun til at beregne antenner og kredsløb, eller som elektronisk logbog – men også til at styre f.eks. satellit antennerne. Efterhånden som de følgende generationer af computere dukker op, og der kommer mere “kraft” til at udfører de forskellige opgaver, stiger antallet af anvendelsesmuligheder – den udvikling fortsætter.
og ingen kan vel tænke sig moderne kommunikationsudstyr uden brug af computere.
Det er en næsten umulig opgave at beskrive udviklingen indenfor Amatørradio på bare en side eller to – for det er gået rigtig stærkt – siden de første radioamatører startede for nu over 100 år siden.
Og udviklingen stopper ikke her – hele tiden kommer der nye spændende muligheder til, hvad enten du er interesseret i teknikken, eller det mere er det at møde en masse spændende mennesker i hele verden, ved hjælp af en radiosender der frister – også her i det 21′ århundrede.
Kontakt den nærmeste EDR lokalafdeling – og hør mere om alle dine muligheder for at komme i gang som Radioamatør.