Navnet “Amatørradio” indikere nærmeste noget der ikke er helt godt, eller halvdårligt udført.
Dette er dog langt fra rigtigt når vi taler om en hobby som “Amatørradio” – navnet stammer blot fra begyndelsen af sidste århundrede, hvor det at arbejde med radiokommunikation på fritidsniveau ikke skulle forveksles med de kommercielle udsendelser fra “Statsradiofonien”. Og i dag er der stadig ikke meget “amatør” over det vi beskæftiger os med – altså udover at det forgår i fritiden.
Amatørradio er en fantastisk fritidsinteresse med næsten uanede muligheder hvis du er interesseret i kommunikation og teknik. Enhver kan jo tage sin mobiltelefon og ringe op til den anden side af jorden eller oploade den sidste nye opdatering til Twitter kontoen.
Men vil du vide hvordan det hele egentlig virker, vil du selv bygge udstyr, vil du møde en masse spændende mennesker der deler interessen for topmoderne kommunikations teknik, vil du deltage i udvikling og forbedring af grejet, eller måske deltage i konkurrencer – osv. osv. er Amatørradio helt sikkert også en hobby for dig. Nu er Amatørradio utrolig mange “ting” og forskellige interesseområder og selvom der er rigtig mange radioamatører, finder man sjældent 2 der interessere sig for nøjagtigt de samme “grene” af vores meget alsidige hobby – men vi er ret gode til at hjælpe hinanden, og det den ene ikke ved – ved en anden som regel 🙂
Herunder finder du en kort beskrivelse af nogle af mulighederne med amatørradio:
Morse (telegrafi / CW) er selv i det 21. århundrede stadig en del af vores hobby der tiltrækker mange interesserede. Der er godt nok ikke længere nogen krav i certifikatbestemmelserne om at man skal kunne denne kommunikationsform – men i nogle tilfælde er det nu stadig den foretrukne form for kommunikation hvis der f.eks. er tale om meget svage signaler. Så det fantastiske system af prikker og streger som Samuel Morse opfandt i 1843 lever altså fortsat i bedste velgående – og der bliver også stadig udviklet og udvidet således kom tegnet @ med i 2004.
Blandt de rigtig dygtige telegrafister (radioamatører) afvikles der hvert år mesterskaber, og der findes flere meget anerkendte foreninger i udlandet, der arbejder med det formål at udbrede kendskabet til telegrafi, og for at dygtiggøre deres medlemmer.
Brugen af telegrafi (CW) er i dag mest udbredt på kortbølgebåndene hvor også enhver contest, som regel har både en telegrafi afdeling såvel som en SSB (tale) afdeling.
Selvbyg / videreudvikling (og reparation) af grej og udstyr – er stadig en af hjørnestene i amatørradio hobbyen. Tidligere var det nødvendigt at konstruere alting selv – men i dag kan det meste købes færdigt – og i mange tilfælde meget billigere, end hvis du lavede det selv, helt fra bunden. ´Det er dog stadig rigtig mange ting man med stor fordel kan lave selv og samtidig give en indblik i hvordan det fungere og hvilke punkter man med fordel kan optimere.
I mange EDR lokalafdelinger er der med jævne mellemrum forskellige større eller mindre fælles projekter, hvor man hjælpes ad i processen – så også helt nye radioamatører uden forkundskaber har en rigtig god mulighed for at lærer hvordan man gør.
“Rævejagt” eller Amateur Radio Direction Finding (ARDF) – er “sportsgrenen” indenfor vores hobby. Her gælder det om at kombinere evnerne med en pejlemodtager, et kort og et kompas og finde nogle små radiosendere der typisk er udlagt i et skovområde, og som med mellemrum udsender er radiosignal. Med krydspejlinger fra forskellige steder findes der position – så gælder det om at komme først frem og fysisk finde den pågældende sender (også kaldt Ræven). Den der først finder alle sammen og er hurtigst tilbage ved startlinjen har vundet. Altså lidt ligesom et orienteringsløb – bare uden man på forhånd kender posternes placering. Også i denne del af vores hobby, er der rigtig god plads til dem der bare vil være – men nogen tager det meget seriøst og deltager i nationale og internationale mesterskaber.
På EDR’s Rævejagtsudvalgs hjemmeside kan du finder flere informationer: OZ7FOX
Contest – det engelske ord for konkurrence – her bliver deltagernes evner til hurtigt at gennemfører en kontakt sat på prøve, samtidig med at ens station og antennesystem sammen med kendskabet til udbredelsesforholdene afgør hvor mange kontakter du får samlet og skrevet i logbogen – den med flest vinder. Året rundt er der rigtig mange af disse konkurrencer – og alle har deres særpræg. F.eks. gælder det i nogen om at kontakte så mange som muligt i en bestemt lands eller verdensdel, opnå de længste distancer eller kontakt med så mange forskellige kaldesignaler som muligt. En contest “løber” i et bestemt tidsrum på eller flere frekvensbånd og vinderne kåres når alle indsendte logbogsudskrift er kontrolleret og regnet sammen. I denne del af hobbyen findes flere store teams hvor man er gået sammen, og har opbygget stationer på helt professionelt plan – også her i Danmark er flere med i “kampen” på verdensplan.
Satellitter og kommunikation med den internationale rumstation ISS – er også en del af “menukortet” når vi taler om mulighederne med amatørradio. Bare 4 år efter at den første satellit blev sendt i omløb omkring jordkloden, fulgte radioamatørerne efter – i 1961 med den første af en lang række amatørradio satellitter konstrueret af organisationen AMSAT, og med projekter under fælles betegnelsen OSKAR Orbiting Satellite Carrying Amateur Radio. Siden er utallige blevet sat i kredsløb og indenfor de sidste par er der kommet virkelig kommet gang i opsendelsen af små Cube satellitter. Den internationale rumstation ISS er også udstyret med amatørradio grej der gør det muligt for astronauterne at tale med helt almindelige mennesker som f.eks. dig selv. Med brug af satellitter i VHF og UHF området er det muligt at lave kontakter over meget store afstande – dog lidt mere udfordrende end den teknik der bruges til overførelsen af TV billeder eller telefon samtaler. Amatørradio satellitterne er alle i kredsløb om jorden og altså ikke fast “parkeret” et bestemt sted i rummet.
D-star og DMR er de sidste nye “skud på stammen” blandt radioamatører indenfor digital kommunikation på VHF og UHF frekvenserne. Her er kommunikationen via internettet “bundet sammen” til verdensomspændende netværk der muliggør kommunikation fra en lille håndholdt radio i Danmark til f.eks. en radioamatør i Australien på vej i hans bil. Systemer der har rigtig meget tilfælles med f.eks. SINE nettet, der i dag anvendes af politi og brandvæsen i Danmark.
Og selvom denne kommunikationsform er relativ ny, er stort set hele landet i dag allerede dækket af repeatere (en automatisk modtage / sende station = forstærker) der giver store muligheder for national (eller international) kontakt ikke mindst hvis du er undervejs i bil. Dækningskortet fra januar 2014 (her til højre) efterlader ikke mange “huller” – men udbygningen er stadig i fuld gang, og der kommer næsten hele tiden nye repeatere til.
Vil du vide mere om D-star / DMR kan du besøge denne hjemmeside: www.d-star4all.dk
APRS eller Automatic Position Reporting System er et radioamatørsystem til automatisk positionsbestemmelse af amatørradiostationer ved hjælp af GPS. Systemet er meget udbredt ikke mindst hos de radioamatører der har en radiostation monteret i bilen – med et klik på internettet kan alle så se nøjagtigt hvor den pågældende befinder sig, og i hvilken retning man bevæger sig.
Systemet kan også bruges til udsendelse af små tekstbeskeder, og er et meget værdifuldt værktøj hvis f.eks. flere køretøjer er på vej mod det samme mål, og der måske er kommet lidt afstand mellem dem.
På denne hjemmeside: www.aprs.fi kan man se aktive stationer, eller søge på bestemte stationer ved hjælp af menuen øverst til højre.
Fieldday og portable radioaktiviter er den store mulighed for at eksperimentere med f.eks. kæmpestore antennesystemer der normalt ikke er plads til hjemme i baghaven, på altanen eller ved klubstationen. Det er også en god mulighed for at finde det helt rigtige sted for opnåelse af kontakter langt væk – på VHF / UHF gælder der om at komme så højt op med antennerne som muligt, og et lokalt højdedrag kan som regel gøre en stor forskel. Fieldday er en konkurrence, men der findes mange andre grunde til at opstille radiostationen langt væk fra de hjemlige installationer – f.eks. i forbindelse med FloraFauna aktiviter, som man kan se meget mere om på denne hjemmeside: www.ozff.dk eller f.eks. i forbindelse med PR aktiviteter omkring fyrtårne / fyrskibe en den årlige “International Lighthouse / Lightship Weekend (ILLW) hvor amatørradio bruges til at skabe kontakt mellem de gamle navigationsenheder og samtidig skabe opmærksomhed om deres (tidligere funktion) og fortsatte bevarelse.
Slow Scan TV (SSTV), Digital SSTV, Amatør TV (ATV) osv. forskellige betegnelser for trådløs overførsel af billeder ved hjælp af et lille modem og en radiosender. I rigtig mange år har radioamatører eksperimenteret med at overfører billeder til hinanden – i begyndelsen var det kun stilbilleder – altså kun et enkelt billede der blev overført. Det var ikke med de store muligheder for store flotte billeder og i kun i sort / hvid, og det knep også lidt med muligheden for at gemme det modtagne billede – med moderne computerteknik er det blevet betydeligt bedre.
Levende billeder (ATV) – altså rigtige tv udsendelser er også en mulighed – akkurat som vi kender fra f.eks. TV2. Ufordringen for radioamatørerne ligger her i høj grad i noget der hedder “båndbrede” – her har vi ikke helt de samme muligheder som de kommercielle. Men alligevel er det imponerende resultater der kan opnås – specielt på UHF båndene hvor der er så meget “plads” at man kan eksperimentere, uden at forstyrre anden trafik eller andre interesseområder indenfor vores hobby.
QSL-kort er nogle små postkort som radioamatører udveksler som bekræftelse på en kontant / forbindelse. Ofte meget farvestrålende kort, der fortæller lidt om den pågældende radioamatør og måske hans station eller landet han sender fra. Disse kort udveksles ved hjælp af det der hedder QSL-bureauet – en service der tilbydes medlemmerne af landsforeningen EDR, og som kun koster et meget beskedent årlig gebyr – uanset hvor mange du sender eller modtager. Kortene er samle objekter, og gælder som bevis f.eks. på kontakt med 100 forskellige lande i verden – har man det rigtige antal, giver det igen mulighed for at ansøge om et utal af forskellige diplomer. I stedet for at bruge QSL-bureauet, findes der muligheder for at udveksle bekræftelse elektronisk – her er det hovedsalig E-QSL og LoTW der bruges – en i de fleste tilfælde hurtigere løsning, som dog ikke anerkendes af alle diplommanagere.
DXspeditioner til selv de mindste øer og mest uvelkomne steder på kloden. Som indenfor mange andre fritidsinteresser er der også blandt radioamatører en vis samlelyst – og temmelig mange samler på kontakter, med så mange lande og områder betegnet som selvstændige DXCC lande som muligt.
Og det er ikke i småtings afdelingen der stables på benene for f.eks. at sende et team af radioamatører et par uger til en lille Stillehavs ø, med det ene formål at oprette en radiostation og så døgnet rundt “kører” radio, og kontakte så mange som muligt af de stationer der venter på at komme igennem. Ofte er det nødvendigt at hyre et skib – og gerne med helikopter – til transporten, og så fragte en masse udstyr og de nødvendige forsyninger frem. En udgift der som regel koster i mange hundredetusindekroners klassen.
Når en DXspedition er i gang er du ikke tvivl om interessen, hvis du lytter på deres arbejdsfrekvenser.
Nød kommunikation – det ubetingede vigtigste område indenfor amatørradio, når der er store værdier eller sågar menneskeliv i fare, har radioamatører utallige gange vist at vores mange forskellige kommunikationsmuligheder, og ikke mindst viden om hvordan man etablere forbindelse – selv når strømmen er væk og telefoner / internettet for længst er gået ned, gør en stor forskel. Godt nok ikke noget vi (endnu) har oplevet her i Danmark, men noget som jævnligt sker i f.eks. USA, og som man forbereder sig på hos myndigheder og frivillige i hele verden.
Typisk er der brug for hjælp i forbindelse med tornadoer, tyfoner, oversvømmelser, jordskælv, nedbrud i EL-nettet, udslip af kemikalier, terror osv. dels med folk på stedet – men også nogen udenfor katastrofeområdet, der har den nødvendige viden og træning, og som kan viderebringe informationer til de rette myndigheder og personer.
Global Amateur Radio Emergency Communikation (GAREC) er et internationalt forum under International Amateur Radio Union (IARU) hvor der årligt afholdes konferencer for idé udveksling mellem myndigheder og radioamatører – samt udvikling af metoder og teknikker, for hurtigst muligt at genetablere kontakt med de berørte mennesker / områder.
Som almindelig radioamatør er det vigtigt at holde de forskellige nødhjælpsfrekvenser fri for trafik.
RTTY, BPSK-31, PACTOR, osv. osv. er alle kommunikationsmetoder hvor det hele foregår fra tastaturet – altså der udveksles informationer ved at sende tekst til hinanden. Denne metode har eksisteret i rigtig mange år – i starten var det med gamle fjernskriverterminaler og hulstrimmel der blev brugt til at “kører” RTTY, men efterhånden er de gamle mekaniske maskiner blevet erstattet af mere “familie venlige” computere der ikke støjer nær så meget.
Indenfor den sidste årrækker er der udviklet et utal af forskellige nye (og lidt mere raffinerede) kommunikations metoder – som f.eks. PACTOR og BPSK-31og der er i dag rigtig mange der interessere sig for denne del af hobbyen. Specielt da det med selv en lille antenne og begrænset effekt, er muligt at lave kontakter også over meget store afstande med digital kommunikation.
Jamboree On The Air (JOTA) og Radiospejder – her benyttes amatørradio til at formidle forståelse for teknik og kommunikation til spejdere og giver dem mulighed for at mødes med andre spejdere – nogen man måske kender fra en korpslejr eller lignende. JOTA er et årligt arrangement der hver gang afvikles den 3. hele weekend i oktober, med deltagelse af mange hundrede tusinde spejdere over hele verden. Hvert år er der mange danske stationer med i JOTA eller JOTI (Jamboree On The Internet) som afvikles samtidig – og interessen er stigende :-).
Udover dette årlige arrangement findes der også her i Danmark flere Radiospejder grupper, hvor det normale spejderarbejde er kædet sammen med amatørradioens mange muligheder – og der arbejdes målrettet, med at give de unge mennesker teknisk indsigt i elektronik og radiokommunikation, udover selvfølgelig de traditionelle spejder discipliner.