Den traditionelle juleafslutning fandt endnu engang sted, hvor der ikke er sparret på julehyggen, snolder og æbleskiver eller banko. En fast tradition hvor årets vinder af afdelingens mesterskabet i rævejagt hædres og æres for indsatsen og modtager vandrepokalen. Det er 18. gang den udloddes, og endnu engang er det OZ1TDS, Thomas der kan tage den fine pokal med hjem på hylden. Ud af de 18 gange er det 9. gang Thomas kan kalde sig afdelingsmester. Stort tillykke til Thomas 🙂
Sammenlagt var der cirka 57 mødt op til det hyggelige arrangement.
Der blev også spillet banko, hvor der var fine præmier på spil. Brikkerne har denne gang fået sig en ny pose – det var dem også velundt, da vores gamle pose var ved at være træt og slidt. Nu har brikkerne fået sig en rigtig flot stofpose at varme sig i. Den er specialdesignet af Marie – XYL OZ1KBL, Claus.
Der blev spillet 4 spil banko (1, 2 og 3 rækker) – sammenlagt 12 råbte banko med tilhørende præmie. Efter banko, var der amerikansk lotteri, hvor der også blev uddelt fine præmier til de heldige 🙂
Foreningen ønsker alle en rigtig god jul og et godt og lykkebringende nytår 🙂














































