Tilbage til galleri 2015

 

Siden 2006 har man kunnet møde EDR Esbjerg afdelingens stand på forskellige messer, udstillinger og loppemarkeder i Danmark, Holland og Tyskland. Dels for at sælge ud af vores store lager af overskudsgrej, men i lige så høj grad for at møde rigtig mange af vores gode venner / bekendte og hente inspiration og gode idéer til vores egne aktiviteter. Vores deltagelse i disse store arrangementer har betydet at EDR Esbjerg afdelingen i dag har et ganske omfattende internationalt netværk der bl.a. har betydet meget for vores Tech4Fun projekt.

     
Autotron in Rosmalen ('s-Hertogenbosch), Holland - lørdag d. 21. marts.
EDR Esbjerg afdeling var repræsenteret af: Michael, 5Q5NA og Jan, OZ1INN.

Vores sædvanlige plads - og ja, det sædvanlige udvalg af gode sager :-).
Rosmalen er altid rigtig godt besøgt - specielt mange selvbyggere kommer her.
En enkelt dansker kikker også forbi vores stand. Vores grej studeres nøje. En kollega er blevet lidt træt.


Hamradio messen i Friedrichshafen, Tyskland - torsdag - fredag - lørdag - søndag d. 25.- 26.- 27.- 28. juni.
EDR Esbjerg afdeling var repræsenteret af Hajo, OZ4DAN og Jan, OZ1INN.

Endelig tilbage på Europas absolut største messe for radioamatører og teknikinteresserede.
Vores stand stilles op i hal A3 - masser af godt overskudsgrej som vi gerne vil af med.
Masser af fine sager, sjældne stumper og farvestrålende gamle glasrør.
Fredag kl.09.00 åbner messen. Jørgen, OZ1GWD og Palle, OZ1RH. Kurt, OZ7OU.
Peter, OZ8RF hilser på. OZ1FAO, OY1CT og OZ1LO. Jørgen, OZ1GWD har fundet vores madpakke.
Inger, OZ7AGR og Bjarne, OZ2UV. Werner, DK5NI hilser på. Der hilses på de mange der kommer forbi -
vores stand, som er samlingspunkt for næsten alle danskere - også et godt sted for opbevaring af indkøb man ikke gider slæbe rundt på..
OZ1PM, OZ0J og OZ2ELA. OZ8BZ, OZ1LCG og OZ8KR. Hans Jørgen, OZ7BQ og Christoph, HB9AJP.
På camping pladsen er der som sædvanlig alt optaget - bl.a. med en flok fra Odense der hygger sig gevaldigt.
Lørdag morgen er der stadig lidt tilbage som vi gerne vil af med. Kø ved hæveautomaten - det tegner godt :-).
Bastelklub - P34 med deres morsefinger. En imponerende konstruktion :-).
Ungdomsaktiviteterne er rigtig godt repræsenteret - og små robotter i alle afskygninger demonstreres.
Flere robotter og et LED bliksystem - ja, sågar en undervandsrobot demonstreres.
Morsefinger - tæt på. Pneumatisk Generator. En anden aktiv lokalafdeling
527 udstillere fra 37 lande. Luso - kæmpe master. Bl.a. ICOM og Hilberling
ÖVSV - Østrig. AFVL - Liechtenstein. SSA - Sverige.
Spejdernes store flotte stand. Kunder i butikken :-). Demonstrationer af grej - over alt.
OE5XTM med deres mobile radiorum - måske lidt trængt - specielt hvis døren lukkes.
Måske en idé til Jan's Pick-up. Også i år var der omkring 16.000 besøgende over de 3 dage.
Hajo, OZ4DAN nyder livet i Jan's fine stol - men Hajo er vist blevet lidt for tyk - stolen brækker sammen........
Jan, OZ7JZ gør en god handel :-). Steen, OZ2TG og Preben, OZ1FHU. Verner, OZ5TG køber lidt med hjem til fruen.
Bo, OZ2M afhenter "OZ7IGY Beacon" - modellen som vi havde udstillet. På gensyn i 2016 ??

Vedrørende Hamradio 2015 i Friedrichshafen:
Landsforeningen EDR (v/ OZ5HZ og OZ5KM) havde besluttet at deltage på messen med en informationsstand - en stand man kunne få næsten gratis.
Eneste betingelser var at standen skulle være ÅBEN og BEMANDET i hele messens åbningstid. EDR's deltagelse og de to herres yderst besynderlige ageren var noget der medførte talrige henvendelser på vores stand, fra meget gale og forundrede besøgende der ville vide hvad der foregik.

Det skal også her understreges at den helt igennem pinlige "optræden" af OZ5HZ og OZ5KM absolut intet har med EDR Esbjerg afdelingen at gøre
- og vi vil sætte stor pris på at man afholder sig fra lignende initiativer, til skade for de danske radioamatører.

Messen åbnede kl.09.00 - kl.10.00 var EDR's
stand stadig (som den eneste) hel tom !!
EDR's stand "passes" af et par tilfældigt forbipasserende der trængte til lidt hvile !! EDR's gamle vimpel "pryder" standen for VFDB - HVORFOR ?

    
INTERRADIO i Hannover - lørdag d. 24. oktober.

For allersidste gang - lidt sørgeligt når man tænker tilbage på vores mange ture til denne messe.
EDR Esbjerg afdeling var repræsenteret af: Michael, 5Q5NA og Jan, OZ1INN men havde som sædvanligt fået følgeskab af en lang række medlemmer og gode venner fra Danmark.

Efterhånden en fast tradition omkring Hamborg......... Vores stand klar til de første kunder.
Michael, 5Q5NA når lige at få en kop morgenkaffe inden de første kunder er klar til en god handel :-)
Omkring 2400 besøgende. Olaf med hans demonstrationsstand for RTTY. KÆMPE af grej til salg.
Manfred, DD0BN. Bent, OZ5ZD genser hans gamle radio som han solgte i 1978.
Bent, OZ1BMG - Henrik, OZ1HBM og Finn, OZ1IJS køber hver en ny radio - som lige skal prøves af. Et par "osere" - altså ingen handel.
Reklamestand for WRTC 2018. Afslutningsceremoni lige over for vores stand - og et glas juice eller champagne til alle.

            

DAT - Dortmunder Amateurfunk Treffen i Dortmund, Tyskland - lørdag d. 5. december.

EDR Esbjerg afdeling var repræsenteret af: Michael, 5Q5NA og Jan, OZ1INN.

Årets sidste messe - i en ny, lidt mindre hal - på det store messeområde i Dortmund.
Rimelig godt besøgt - men god plads til mange flere kunder :-).
Også her kan man købe en brugt morsenøgle - delene til en robot eller et fint hjemmebygget PA-trin.
En af vores polske venner. Alfred og Rossie med deres grej. DARC´s informationsstand..