Tilbage til galleri 2015

 

HamDay 2015 - lørdag d. 9 maj.
Endnu en stor handelsdag på Gammelby Fritidscenter.
Udsigt til regn og desværre var de indendørs arealer optaget - så det var ikke en mulighed. Vi har dog Dramasalen hvor vi kunne anbringe så mange som muligt af sælgerne - resten måtte tage til takke ned halvtaget eller selv medbringe lidt læ til de mange kunder / gæster.
Vi håber på bedre vejr eller en mere tør løsning - til HamDay 2016 - lørdag d. 21. maj.
Afdelingens egen stand med overskudsgrej blev placeret i vores gamle telt - midt i skolegården. Bagagerums salg når det er bedst. 
Morgenmaden nydes i gåtempo. Carl, OZ5CK vil gerne prøve hvordan det føles, når man har købt noget - men nej, heller ikke i år.
De mange - rigtig mange forskellige dele undersøges grundigt. Det kunne jo være at det var lige det man mangler.
Og selv om vejret ikke var det bedste, var der nu rigtig mange glade "kunder" på jagt efter en god handel.
Indenfor i Dramasalen var der også mange der handlede om det store udvalg.
Noget blev åbnet inden en handel. Andre slæbte bare af med nyerhvervelsen. Der var også god tid til en snak.
Alt muligt forskelligt - stik, radioer, instrumenter, antenner, osv. osv.
Skive folket havde sparet pengene til et telt - en presenning er nu ikke helt så god når det blæser. Robert med alle hans fine grejer.
Lars og Petra fandt også noget der skal med hjem til Fyn. Vores Pølsemand - Uffe, OZ4UB.
Endelig kom der gang i grillen - og salget. De varme pølser nydes rundt omkring i tørvejr.