Arkiverede nyheder fra 2005.

7. januar 2005

Nyhederne for uge 1 - og først og fremmest - Godt Nytår, til jer alle sammen.

 

Så har vi igen taget hul på et helt nyt år, og for medlemmerne af Esbjerg afdeling, venter der mange spændende arrangementer og aktiviteter forude. Onsdag startede vi dog lidt blødt op, med et mindre "ædegilde" - hvor de søde rester fra sidste års Juleafslutning, blev forsøgt sat til livs - men det er et lidt større projekt, som vi bliver nød til at arbejde lidt mere på, i den kommende tid.....

 

På næste onsdag, præsentere vi et spændende fælles byggeprojekt, her til de lange mørke vinteraftener - nemlig et digitalt LC-meter, opbygget over en af de moderne PIC kredse. Men kik forbi på onsdag, og se et færdigt eksemplar af dette fine instrument, hør / se hvad det kan, og tilmeld dig hvis du vil være med i byggeriet. 

 

I ly af juleferien, er hjemmesiden blevet opdateret, og en hel del billeder fra bl.a. Hannover turen, Juleafslutningen, og "de gode gamle dage" er blevet lagt ud på nettet - men check selv i Galleriet.

 

Og ser vi lidt nærmere på vores hjemmeside (www.oz5esb.dk) fra året der gik, kan redaktionen fortælle, at der alene fra året 2004, er kommet 223 nye

billeder til, fra vores mange forskellige aktiviteter - at hjemmesiden i størrelse, nu er på 50,1 MB fordelt på i alt 5072 forskellige filer. Og at man på sidens besøgstæller kan man se, at vores hjemmeside også er rimeligt velbesøgt - statistikken (herover), viser således antal hits pr. måned siden september 2002.

Men, selv om året 2004 startede godt, med besøgsrekord (1243 hits) i januar, er besøgstallet for hele året desværre faldet lidt, så vi i gennemsnit pr. dag kun nåede 23,9 hits - mod 27,7 hits i 2003. Også hvorfra, alle disse besøg kommer, kan man se på tælleren - totalt kommer 87,7% fra Danmark, og resten er besøg fra ca. 59 forskellige lande, fordelt over hele verden.

Ud fra oplysningerne, om hvordan folk kommer på vores side, kan man se at de udenlandske besøg, hovedsagligt kommer pga. vores contestaktiviteter, og vores 2 projekter - TrailerToweren og VHF PA-trinnet.

Ser man på hvor mange besøg der er, her på "Sidste nyt", er tallet meget stabilt med 5,9 hits i gennemsnit pr. dag.

Men tal er en ting, noget andet folks mening om indholdet - og den er altid meget velkommen, også hvis du synes  der mangler noget, eller der er noget du mener bør ændres. Forslag og kritik modtages her

 

Så er der sket en ændring i vores aktivitetskalender, nemlig med hensyn til vores besøg på Forbrændingsanlægget L90 - vi gør opmærksom på, at datoen er blevet ændret. Besøget vil nu blive afholdt

d. 2. februar 2005, med sidste tilmelding d. 26. januar 2005 (datoen i OZ januar 2005 er altså forkert). 

 

På gensyn i EDR Esbjerg afdeling i 2005, og nu på onsdag til byggeprojekt præsentation.

 

14. januar 2005

Nyhederne for uge 2 - Onsdag var der en præsentation af afdelingens vinterbyggeprojekt - et virkeligt fint digitalt LC-måleinstrument - der vil kunne gøre god gavn, hos enhver radioamatør der arbejder med kondensatorer eller spoler, og har brug for at vide nøjagtigt hvor store de er. Selve projektet kan du læse mere om her, og indtil nu er der 11 medlemmer, der har tilmeldt sig - vil du også være med, er sidste chance for at bestille stumper og dele gennem afdelingen, d. 26. januar 2005 - henvendelse til vores kasserer OZ1CWP, Bjarne.

 

I den forgangne uge, var det lidt mere blæsende end sædvanligt, også her på vestkysten. Og stormen der rasede over hele landet, gik heller ikke upåvirket forbi afdelingens antennesystem - de kom lidt ud af kurs - men skaden var dog ikke nær så stor, som i 1999.

 

Det der skete var, at den bolt som går gennem rotor og top rør, var knækket og har ødelagt den ene klembakke på rotoren. I den kraftige vind har antennerne så kunnet dreje top røret ca. 60 grader væk fra syd. Den knækkede bolt er nu blevet udskiftet, og klembakkerne spændt midlertidigt sammen, indtil en ny kommer hjem. Antennerne er igen rettet ind så de følger rotoren, og antennesystemet er tilbage i drift

- og jagten på nye spændende kontakter, fra OZ5ESB kan fortsætte.

 

Så er der kommet ny spacing på vores UHF repeater (OZ9REL). I følge den sidste ny bekendtgørelse fra Telestyrelsen, skal der nemlig pr. 01.01.2005, være en spacing på 2 MHz, i stedet for den vi hidtil har kendt på

1.6 MHz. En ændring som man mener, vil være mere hensigtsmæssig, og minimere de problemer der har været med indstråling, og forstyrrelser i andre dele af landet. Tak, til Brian, OZ1LNI for indsatsen - og husk så at indgangen, nu ligger på 432.650 MHz, hvis du vil bruge repeateren.

 

Så nærmere vi os årets første D-licens kursus. Og for at "slå lidt kraftigere på reklametrommen", vil du i den kommende tid, kunne møde vores lille ny plakat over hele byen. Vi håber det giver resultat, og at vi kan byde velkommen, til en større gruppe nye radioamatører, her til foråret - interesseret i at deltage ? her finder du de  nærmere informationer om vores kursus.

 

Næste onsdag er der almindelig mødeaften i afdelingen, og jo, - der er stadig brunkager på "menuen".

 

På gensyn i EDR Esbjerg afdeling - stedet hvor tingene sker.

 

21. januar 2005

Nyhederne for uge 3 - Onsdag var der almindelig mødeaften, uden noget fast på programmet, men vores nye byggeprojekt (LC-meteret) blev da vendt, og flere har i den forgange uge tilmeldt sig - vil du også være med, er sidste chance for tilmelding, nu den kommende onsdag, til vores kasserere Bjarne, OZ1CWP.

 

Så er der endeligt kommet orden, på vores store og  "uhåndterlige" bunke af Fieldday pløkker. VærkstedsTeamet har bygget nogle virkelig kraftige kasser, til opbevaring og transport. En løsning der samtidig betyder, at vi når vi rydder op - efter brug - hurtigt har et overblik over, om der er 10 i hver kasse, og vi har fået dem alle sammen med hjem igen, så der ikke sidder en "glemt", der vil kunne ødelægge bondemandens traktor eller redskaber.

 

Nu kommer turen så til pløkkerne - der efter mange års flittig brug, virkelig trænger til at få "barberet skægget af", blive rettet ud og gjort rene for rust / mudder. 

Ja, der er sågar snak om at få dem sandblæst og  GULKROMATISERET.

Næste onsdag er der foredrag med Bjarne, OZ1CWP hvor han denne gang, vil fortælle om små antenner til både HF og VHF efter DL7PE og N2DT's principper. Måske en mulighed for dem, med den begrænsede plads, eller de af jer, der gerne vil eksperimentere med mekanik og metal. På onsdag er der også sidste frist, for tilmelding til vores virksomhedsbesøg, på byens nye forbrændingsanlæg L90 i Måde. Et besøg som finder sted d. 2. februar.

       

På gensyn i EDR Esbjerg afdeling til værkstedsaften på mandag, eller foredrag på onsdag.

  

28. januar 2005

Nyhederne for uge 4 - Onsdag var der i afdelingen, et interessant foredrag med OZ1CWP, Bjarne om små antenner til både VHF og HF, efter DL7PE og N2DT's principper. Og som billedet her til højre viser, er det  nogle "sjove konstruktioner", der om ikke andet, ville gøre enhver blikkenslagerlærling interesseret - masser af kobberrør og fittings.

Men som Bjarne påpegede er en lille antenne, da bedre end slet ingen. Og at man så må indstille sig på, at man må kalde lidt flere gange, end dem med de rigtige antenner (Yagi'er), er jo bare med til at forbedre ens operationsteknik - Tak til Bjarne for endnu en interessant aften om antenner.

 

Næste onsdag tager vi så på virksomhedsbesøg, på

det nye Forbrændingsanlæg L90 i Måde. Men desværre er der fra vores værters side, sat en begrænsning i deltagerantallet på maksimum 20 - og det er vi faktisk nået op på. Så nåede du ikke at tilmelde dig, er det bare ærgerligt, der er desværre ikke plads til flere deltagere denne gang. Deltagerne mødes ved afdelingen kl. 18.30, hvor vi fylder bilerne, og kører over til anlægget i samlet flok.

Og da vi nu skal på udflugt, og vi ikke har kunnet finde en frivillig "dørvogter", er afdelingens lokaler onsdag aften lukket for normalt besøg. 

 

Så er vi næsten kommet frem til februar måned, og det er ved at være tid for at tilmelde sig, til årets første D-licens weekendkursus - skal du, eller en du kender med, så tilmeld dig/dem nu. Noget andet februar måned byder på, er vores årlige Generalforsamling d. 23. februar - har du forslag som du ønsker behandlet, er det ikke spor for tidlig at få det sat på papir, og afleveret til bestyrelsen (senest d. 9. februar 2005).

 

På gensyn, også i den kommende uge i EDR Esbjerg afdelingen.

     

31. januar 2005

Det er med stor beklagelse, at bestyrelsen i dag har modtaget meddelelse om, at vores mangeårige medlem

OZ8HT, Hans August Petersen, onsdag d. 26. januar 2005 efter lang tids sygdom, desværre er gået bort.

  

Æret være Hans August's minde - en nærmere nekrolog følger i OZ marts 2005.

  

4. februar 2005

Nyhederne for uge 5 - Onsdag var der virksomhedsbesøg på programmet - vi "tog over gaden", og så på det flotte nybyggede forbrændingsanlæg - L90 i Måde. Hvor vi, inden selve rundvisningen på værket startede, blev budt på kaffe og  lækker kage, samt fik en gennemgang af byens affalds / genbrugssystem, og de mange forskellige opgaver og problemer, der har været med planlægningen og opførelsen af værket. Herefter var der rundvisning, i det imponerende byggeri på lidt over 11.000 m2, der på en (næsten) ren og meget effektiv måde, laver varme og el af vores affald. En stor TAK til Mogens fra L90, for en virkelig interessant aften.

De næste 2 onsdage, er der så almindelig mødeaften  - lidt usædvanligt, men efter 2 onsdage med aktiviteter (foredrag / virksomhedsbesøg), er det vel i orden, for der skal jo også være tid til at få set de sidste nye blade, få udvekslet et par gode historier, eller måske tømt QSL kort kassen - og den håber virkelig på snarligt besøg, specielt fra OZ1DYI og OZ1HXQ, hvor bunkerne snart kræver en trailer til hjemtransport.

 

Eller endnu bedre - brug en af de næste par onsdage, på at tilmelde dig eller en bekendt, til vores D-licens kursus - kom forbi i afdelingen, se og hør om vores mange aktiviteter og gode faciliteter. Og find ud af alt det vi kan tilbyde dig / jer. Billedet her til højre, viser vores nye reklamer som forhåbentligt, er med til at tiltrække interesserede.

 

Eller hvad med forslaget til vores generalforsamling  

- sidste frist for aflevering af skriftlige forslag, er nu den kommende onsdag (9. februar 2005). 

 

På gensyn i EDR Esbjerg afdeling - stedet for aktive radioamatører.

 

11. februar 2005

Nyhederne for uge 6 - Onsdag var der almindelig mødeaften, og jo, det var da vist tiltrængt - den store bunke af nye blade, blev i hvert fald flittig studeret - men ellers ikke det store at berette, fra endnu en hyggelig aften i afdelingen. Næste onsdag står der også almindelig mødeaften på programmet, og den kunne jo meget passende bruges på lidt opvarmning, til den kommende Generalforsamling - onsdag d. 23. februar - eller måske tilmelding til vores D-licens kursus.

 

Vores LC-meter projekt er også godt på vej - og deltagerne vil snart modtage en E-mail, med en opdatering omkring levering af delene. Og på projektsiden - her på hjemmesiden - er der blevet tilføjet endnu et par .pdf filer, nemlig printudlæg, komponentplacering og en Amerikansk test af instrumentet. 

 

Så er det vist ved at være tid, for igen at slå et lille slag for tilmelding, til vores E-mail service. Er du endnu ikke med på listen, kan du se hvordan du tilmelder dig, ved at trykke på linket til vores E-mailreflektor her.

 

På gensyn i EDR Esbjerg afdeling - stedet for aktive radioamatører.

 

18. februar 2005

Nyhederne for uge 7 - Onsdag var der almindelig mødeaften i afdelingen - og "ikke det store at berette".

Men det er der derimod om den kommende uges møde - det er nemlig blevet tid, for årets Generalforsamling  onsdag d. 23. februar 2005. Og der er da lagt op til en rolig aften - ja, altså der er ikke indkommet nogle forslag, hverken fra medlemmerne eller bestyrelsen, men som altid er der jo valg til de forskellige poster, der får vores forening til at fungere, og på årets generalforsamling er følgende på valg :

Kasserere - OZ1CWP, Bjarne (modtager genvalg).

Bestyrelsesmedlem - OZ1IOM, Allan (modtager genvalg).

Bestyrelsesmedlem - OZ4AFQ, Kurt (modtager genvalg).

Suppleant til bestyrelsen - OZ2CDJ, Henrik (modtager ikke genvalg).

Revisor - OZ1CBQ, Ronald (modtager muligvis genvalg).

Revisor suppleant - OZ1DYI, Svend (modtager muligvis genvalg).

Derudover lægger bestyrelsen op til en snak, om vores aktiviteter, nye tiltag eller måske nye anskaffelser der kan gøre det endnu mere attraktivt, at komme i / være medlem af EDR Esbjerg afdeling. Kom og giv din mening tilkende, og giv bestyrelsen noget at arbejde videre med - det er jo vores allesammens forening.

Og så er det vist unødvendigt, at henlede opmærksomheden på GRATIS wienerbrød til alle fremmødte.

   

Onsdag aften er der også sidste tilmelding, til vores D-licens kursus d. 19/20. marts 2005. Men for ikke at "rode" det hele sammen, bedes nye kursusdeltagere komme og tilmelde sig inden kl.20.00 - dørene åbnes kl. 19.00.  

 

Så er der igen, sket en tilføjelse af gamle billeder i vores galleri - Lasse, OZ1LN og Kaj, OZ9QL har leveret nogle rigtige perler, fra bl.a. udstillinger, messer og rævejagter, men også et par stykker fra sommerlejeren på Fanø i 1937 - måske den første store afdelingsaktivitet ?.

Klik på billedet af OZ1X her til højre, og se mere i vores galleri fra perioden 1937-1998.

 

Og skulle du selv, ligge inde med nogle gode billeder fra afdelingens mange aktiviteter gennem tiderne. Er redaktionen meget interesseret i at hører fra dig.  

  

Så altså på gensyn, til Generalforsamling nu på onsdag, i EDR Esbjerg afdeling.

 

25. februar 2005

Nyhederne for uge 8 - Onsdag var der Generalforsamling. Og med 19 fremmødte medlemmer, kunne bestyrelsen glæde sig over stigende interesse for aktivt, at tage et medansvar for afdelingens fremtid. Til dirigent blev Børge, OZ2ZJ valgt, og han kunne konstatere at generalforsamlingen, var rettidig indkaldt. Herefter fik formanden - Lars, OZ1FUS ordet, og startede sin beretning, med at bede de tilstedeværende mindes vores medlem - OZ8HT, Hans August, som siden sidste års generalforsamling, desværre er gået bort.

   

Lars gennemgik de mange aktiviteter, der også i det forgangne år er afviklet i Esbjerg afdeling, bl.a. vores D-licenskurser, Old Timer aften, HamDay, foredrag, HF og VHF Fieldday, contest, byggeaftener osv. Formandens beretning, blev efter et par spørgsmål enstemmigt godkendt. Så fik vores kasserer Bjarne OZ1CWP ordet, og fremlagde det reviderede regnskab (en kopi kan som sædvanlig, afhentes i afdelingen) - som det fremgår af regnskabet, har vi 2004 haft en nedgang i omsætningen fra ca. 58 000,- kr. i 2003 til ca. 48 500,- kr. i 2004.

Dette skyldes ikke færre medlemmer - som pt. er på 111, og stadigt stigende - men derimod manglende kursus indtægter, et fald i indtægterne fra kaffekassen, og at vi efterhånden har fået ryddet lageret for "salgbart overskudsgrej". Derefter var der en gennemgang af budget for 2005 - som tegner fornuftigt - med en omsætning i følge budgettet på omkring 45 500,- kr. Og kontingentet fortsætter uændret, også i det kommende år.

   

Herefter var der valg af kasserer, og vores kasserer gennem de sidste 18 år, Bjarne, OZ1CWP var da villig til at genopstille. Den skriftlige afstemning gav 17 stemmer for og 2 blanke. Så også de kommende år, "styres vores finanser med hård hånd" af Bjarne, OZ1CWP.

    

På valg til bestyrelsen var i år Allan, OZ1IOM og Kurt, OZ4AFQ - begge genopstillende og blev også genvalgt.

Til posten som suppleant til bestyrelsen, var Henrik, OZ2CDJ på valg. Henrik ønskede ikke genvalg men Kenneth, OZ2ADE var frisk på at prøve, så han blev valgt i stedet - en STOR TAK til Henrik for indsatsen som suppleant. Der var genvalg til vores revisor Ronald, OZ1CBQ, og også til revisorsuppleanten - Svend, OZ1DYI.

   

Under punktet - Eventuelt - var der en orientering fra Bjarne, OZ1CWP om vores LC-meter projekt, en snak om projekter til den kommende vintersæson, en orientering fra Kjeld, OZ1FF om VHF Fieldday reglerne, spørgsmål fra Svend, OZ1DYI om tidligere tiders mange udvalg, og en forespørgsel fra Frits, OZ1SYV om muligheden for at lodde SMD komponenter i afdelingen.

Klokken ca. 21.48 kunne dirigenten, takke forsamlingen for god ro og orden, og generalforsamlingen 2005 var dermed afsluttet. Og næsten alt det lækre wienerbrød var spist - Jan, OZ1INN  klarede lige det sidste stykke, så vi kunne få fint vejr - hihi.

  

Næste onsdag er der almindelig mødeaften, med bl.a. friske blade på hylderne.

  

På gensyn i DIN afdeling - EDR Esbjerg - stedet hvor de store beslutninger er taget.

  

4. marts 2005

Nyhederne for uge 9 - Og denne uge, starter vi med en nyhed fra sidste uge !! - lørdag blev afdelingen nemlig kontaktet af OZ8HT (sk) søn Allan, som fortalte, at vi kunne overtage hans fars store teleskopgittermast, vederlagsfrit - mod hurtig og nænsom afhentning.  

En stor gave, som vi meget gerne ville modtage - og allerede lørdag eftermiddag var Bjarne, OZ1CWP og Jan, OZ1INN ude at se på masten. Efter at ha´ set hvordan, vi ville kunne få den skilt ad, og bragt ud af haven, kontaktede vi Henrik, OZ2CDJ, Per, OZ1PFT, Kenneth, OZ2ADE og Thomas, OZ1TDS. Og tog søndag eftermiddag til Tjæreborg, for at hente masten

- en meget STOR TAK til Allan og familien Petersen, for at i betænkte afdelingen med denne mast, som  vores medlemmer helt sikkert, vil få meget glæde af mange år frem.

Og masten - ja, den ligger nu "på lager", ved siden af TrailerTower 1, mens vi er gået på jagt efter en

 passende trailer den kan opbygges på. Klik på billedet her over, der viser et forbillede fra US tower, og følg det næste TrailerTower projekt fra EDR Esbjerg afdeling.  Et projekt, som vi meget håber på, kan være færdigt til VHF/UHF Fielddayen i juli måned.

  

Onsdag var der almindelig mødeaften, med en snak om bl.a. sidste uges generalforsamling. Og nu den kommende onsdag, er der så igen foredrag - Allan, OZ4AL kommer og fortæller, om det sidste nye indenfor digital Broadcast teknik - DAB.

 

På gensyn i EDR Esbjerg afdeling - stedet hvor det rigtige TOP grej/udstyr bygges.

 

12. marts 2005

Nyhederne for uge 10 - Også denne uge, starter vi ved sidste weekends aktiviteter - vi var nemlig med fra afdelingen, i ARRL DX SSB contesten. Men desværre - kun 853 QSO'er, med Nordamerika blev det til - eller det laveste antal QSO'er, vi nogensinde har lavet i denne test. Forholdene var ikke særlig gode lørdag, og næsten ikke tilstede søndag, men det er der jo ikke meget at gøre ved - vi prøver igen i CQWW WPX SSB, som i år afvikles i påsken, og håber så på lidt bedring i solpletaktiviteten.

Onsdag var der igen et spændende, og interessant foredrag i Esbjerg afdeling - Allan, OZ4AL fra Struer, fortalte os om den forholdsvis nye DAB mulighed der er, når man mangler lidt godt musik til arbejdet, eller køreturen i bilen.

Og for os, der ikke kan hører forskel på, om der er brugt guldbelagte højtalerkabler eller ej, lød det der kom ud, af de forskellige demonstrationsapparater faktisk rigtig godt - og der var (som det ses på billedet), også stor interesse for at prøve at skrue lidt på dem, og finde ud af hvor nemt der er at få lyd ud af dem - en STOR TAK til Allan, OZ4AL for en rigtig god aften.

Næste onsdag er der almindelig mødeaften på programmet, og på mandag knokles der som sædvanlig, videre med vores mange projekter i værkstedet - men mere herom, i næste uges nyheder, her på siden.

   

På gensyn til almindelig hyggelig mødeaften - nu på onsdag - i EDR Esbjerg afdeling.

  

18. marts 2005

Nyhederne for uge 11 - Onsdag var der almindelig mødeaften, og som sædvanlig blev vores spændende projekter diskuteret, og verdenssituationen lige klaret. Næste onsdag er der Fieldday /Fyrweekend møde - og vi vil denne aften se på, at få de første ting på plads bl.a., hvem vil være med, har vi campingvogne nok, er der noget vi mangler, og hvad er status på de projekter, der er direkte forbundet med disse aktiviteter. Bestyrelsen vil også fortælle lidt om vores plan for årets Fyrweekend, hvor vi regner med at få alle tilladelser på plads, så vi for første gang kan aktivere Blåvand fyr - men kom og hør om det hele, og meld dig som deltager - der er plads til alle, både som operatører, hjælpere til opstilling og nedtagning, foto og video osv.

 

Så nærmere vi os forhåbentligt lidt bedre vejr, for nu starter udflugtssæsonen - d. 6 april kører vi over, og besøger Telegrafmuseet i Fredericia (tilmelding senest d. 30. marts). D. 28. maj kører vi ned, til det store loppemarked i Hamborg (tilmelding senest d. 25. maj).

Og så er årets store familieudflugt, nu også kommet på plads, lørdag d.11. juni fylder vi bussen, og kører en tur over til den helt nye oplevelsespark - Danfoss Universe - (der først officielt åbner d. 5. maj) hvor vi vil prøve kræfter, med de over 100 forskellige, og spændende aktiviteter (tilmelding senest d. 1. juni).

Fælles for alle udflugter gælder, at datoen for seneste tilmelding er absolut sidste chance - så tilmeld dig (meget gerne) i god tid, det letter planlægningen for bestyrelsen.

 

I sidste uge lovede jeg, at opdatere om aktiviteterne i værkstedet - det øøøee ser vi på i næste uge.

Den kommende weekend, står der D-licens kursus på programmet, og altså næste onsdag Fieldday / Fyrweekend planlægningsmøde.

  

På gensyn til nye aktiviteter i EDR Esbjerg afdeling - stedet for rigtige radioamatører.

    

24. marts 2005

Nyhederne for uge 12 - Først lige et kik, på aktiviteterne i værkstedet om mandagen. På billedet her til højre, kan man se det sidste nye færdige projekt - en af vores gamle radiorørs testtavler, er blevet sat i stand, bl.a. med en kraftig rengøring og polering af knapper og forplade, samt en ny ramme i massivt mahogni - dette flotte gamle instrument, pynter nu på væggen i vores mødelokale.

 

Næste projekt på programmet, er vores TrailerTower 2.

Hvor wirespillende og topmasten lige nu bliver renoveret - bl.a. bliver alle de bøjede dele på masten udskiftet (i alt 12 nye enkeltdele er tilpasset), en rotor (HAM4) er gjort klar til montering, og det første spil er blevet skilt og rengjort, for omgalvanisering og ny smøring. Men der er jo nærmest kun starten på projektet, for at vi kan komme i gang med de store dele, mangler vi meget snart en bådtrailer.       

Og ikke bare en hvilken som helst - vi skal bruge en ny Brenderup model 8118B - men faktisk kun undervognen, uden alle de ruller, spil, beslag osv. den leveres med som standard. Og sådan en trailer er temmelig dyr - så har du en rigtig god forbindelse til en seriøs forhandler, der er til at handle med, hører vi meget gerne nærmere - kan du hjælpe os, så kontakt Jan, OZ1INN (tlf. 4053 7394).

  

Onsdag var der så det første Fieldday / Fyrweekend møde. hvor vi bl.a. talte om vores aktivering af Blåvand fyr i fyrweekenden, tilføjelsen af endnu et bånd på VHF Fieldday, og nye antenner til HF Fieldday. Vil du også være med i disse aktiviteter, er der stadig plads på holdene - kontakt bestyrelsen for nærmere info.

Næste onsdag er der almindelig mødeaften, med sidste tilmeldingsfrist til vores besøg på Telegrafmuseet i Fredericia - vil du også med, kan du tilmelde dig her, eller i afdelingen nu på onsdag.

 

I den kommende weekend, er der planlagt deltagelse i CQWW WPX SSB contesten fra afdelingen - men pga. sygdom, ferie og familiesammenkomst osv. er det endnu ikke helt klart, om vi kommer i gang i alle 48 timer. Så havde du tænkt dig at kikke forbi, så check lige med Jan, OZ1INN hvornår der er åbent.

 

Bestyrelsen (og redaktionen) ønsker alle en God Påske.

 

1. april 2005

Nyhederne for uge 13 - Onsdag var der almindelig mødeaften, hvor bl.a. Henning, OZ1LYO kikkede forbi, med et par gamle rør, så vores renoverede prøvetavle kunne blive komplet - tak til Henning, for dette pæne initiativ. Der var også sidste tilmelding, til næste uges udflugt til Telegrafmuseet i Fredericia - og det bliver til 5 fyldte biler.

 

Så havde redaktionen håbet, at kunne bringe godt nyt fra sidste weekends CQWW WPX contest - men desværre, påskeferie, sygdom og elendige forhold på HF, gjorde at vi valgte ikke at deltage i denne contest i år. Så næste aktivitet på "konkurrencefronten", er vores deltagelse i VHF/UHF Fieldday.  

Det gode vejr i påsken, blev (udover bare at nyde det) også brugt på lidt arbejde, på vores antennesystem i afdelingen. Efter stormen d. 8. januar, så vores topbeslag på rotoren - som det ses på billedet - ikke helt ud som ny mere. Bolten gennem beslaget og toprøret, var knækket, og havde "på vej ud" sat sig i klemme, så topbeslagets midterste del var blevet ødelagt. Og toprøret kunne ikke længere spændes korrekt sammen, og holde antennerne på plads.

Men altså nu er også dette problem klaret - sådan næsten da. For under arbejdet, blev vi opmærksom på en mulig fejl i toprørets samling - ikke noget kritisk, men det betyder at det kan gi' sig lidt. Det kikker vi på når det er blevet sommer, og endnu mere solskin.  

Den kommende lørdag, har bestyrelsen et fællesmøde med bestyrelserne for vores naboafdelinger fra Give og Omegn, Ribe og Herning, hvor vi bl.a. vil snakke lidt om det fremtidige samarbejde, og hvad vi i fællesskab kan gøre for at få flere og bedre aktiviteter, og måske også flere nye radioamatører.

  

Og på søndag er der så prøve ved Telestyrelsen i Vejle !! - (en totalt uacceptabel holdning fra Telestyrelsen om prøveafviklingen, har betydet at dette faktisk bliver den eneste prøvemulighed, for nye radioamatører i dette forår i Sydjylland. Vi regner med Videnskabsministeren bliver sat ind i denne sag, og Telestyrelsens fremgangsmåde bliver ændret i løbet af efteråret). Men vi ønsker i hvert fald, alt muligt held og lykke til deltagerne - og håber at kunne bring godt nyt, om vores deltagere i næste uge.   

  

Nu den kommende uge, altså udflugt til Telegrafmuseet - og da alle de faste "gæster" om onsdagen, tager med er afdelingens lokaler lukket denne aften, men har du et uopsættelig ærinde i lokalerne, er der en mulighed mandag mellem kl. 19.00 og 21.00.

  

På gensyn til udflugt på onsdag - husk vi kører fra afdelingen kl. 18.00. 

    

3. april 2005

Ekstra nyheder for uge 13 - I dag søndag d. 3. april 2005, har der været licensprøve ved Telestyrelsen i Vejle.

Og det gik som forventet - Allan, Allan, Keld og Jesper bestod alle prøven for kategori D, og Jesper også den for kategori B - et STORT TILLYKKE til jer alle sammen, og velkommen på båndene.

 

9. april 2005

Nyhederne for uge 14 - Vi starter denne uges nyheder, med et kik på sidste weekends aktiviteter, hvor bestyrelsen lørdag eftermiddag, holdt møde med repræsentanter fra bestyrelserne, for vores naboafdelinger i Give og Omegn, Ribe og Herning.

På mødet blev der bl.a. snakket mere samarbejde, HamDay, nye fællesprojekter og hvordan vi får flere medlemmer osv. - et godt møde, som gav os nogle nye idéer at arbejde videre med.

 

Søndag var der så prøve ved Telestyrelsen, og det kunne jo næsten ikke gå bedre - endnu en gang tillykke til deltagerne. Det nye kursus program med start til  efteråret, vil være klar ultimo juni.

      

Og onsdag var der så udflugt, til Telegrafmuseet i

Fredericia. 22 deltagere havde en rigtig interessant aften, i den kæmpe store samling af kommunikationsudstyr - lige fra signalflagene til nytidens mere moderne grej - en STOR TAK, til folkene fra museet for rundvisningen.

Og som man kan ane på billedet herover, var der meget at se på, og en større mængde billeder fra turen, vil snart være at finde i vores galleri her på siden (redaktøren skal bare lige finde tid, til at få dem lagt på).

 

Hvad så - gik du glip af udflugten ?? - så tilmeld dig vores E-mailreflektor, og bliv mindet om afdelingens mange aktiviteter, med en "huske E-mail" et par dage før mødet, eller sidste tilmeldingsfrist.

   

Næste onsdag er der almindelig mødeaften, hvor vi bl.m.a. skal have kikket nærmere på den store pakke fra QSL-bureauet, og hvem ved måske er der også nogle til dig - men kom selv og se efter.

 

På gensyn i EDR Esbjerg afdeling - stedet hvor "Radioaktive" mennesker mødes.

  

15. april 2005

Nyhederne for uge 15 - Onsdag var der almindelig mødeaften, og det var ikke de store nyheder der kom frem, men vi fik da lige repeteret nogle af Discovery's mange fortræffeligheder, og snakket lidt om vores TrailerTower projekt, og hvilke forhandlere af bådtrailere vi har "fået lagt pres på" i den forgangne uge, så vi kan holde udgifterne nede i forbindelse med dette nye superprojekt. 

Vi fik også tid, til at få sorteret den bunke QSL-kort, der var kommet fra bureauet. Og denne gang var der i større eller mindre omfang, gevinst til bl.a. OZ1HXQ (der snart har fyldt hele kassen), OZ1FF, OZ2CDJ, OZ1DYI og OZ4ABH.

  

Næste onsdag står der så forberedelsesmøde for HamDay 2005 på programmet. For nu er der kun 36 dage til at, årets store loppemarked og auktion bliver skudt i gang - og de første tilmeldinger er allerede indløbet. Men der er jo meget at lave før, under og efter dette arrangement, derfor kikker vi på arrangementet nu på onsdag, og kunne du tænke dig at give en hånd med - med det praktiske. Så kom forbi afdelingen, og hør om hvad der skal laves, så vi alle igen kan få en hyggelig dag med god handel, og forhåbentligt mange gode tilbud.

Og går du med planer om at omsætte dit "overskudslager" til kontanter, eller noget du bedre kan bruge, skal du være meget velkommen til at tilmelde dig loppemarkedet - kik forbi på www.HamDay.dk og gense billederne fra de sidste par år, regler, tilmelding osv. - for udover de udsøgte grillpølser, vi skulle jo også gerne have noget godt grej eller tilbehør, at handle om og med.

 

På gensyn i EDR Esbjerg afdeling.

    

22. april 2005

Nyhederne for uge 16 - Onsdag var der så en snak, om årets HamDay arrangement ved afdelingen. Hvad der skulle laves, hvad der skulle købes af forsyninger - og af hvem, blev snakket grundigt igennem, så der nu skulle være styr på det hele. Og som det kan ses på billedet her til højre, er invitationerne til afdelinger og tidligere loppemarkedsdeltagere, nu blevet skrevet og puttet i postkassen. Altså er de praktiske rammer nu helt på plads, - så ønsker du at deltage som sælger på loppemarkedet, er vi klar til også at modtage din tilmelding på www.hamday.dk

 

Så er der godt nyt, til deltagerne i vores LC-meter projekt - de sidste dele skulle nu endeligt være ankommet, og tilbage står nu kun sorteringen i 23 lige store bunker, inden udleveringen kan finde sted

 - men alle deltagere i projektet vil i den kommende uge, blive kontaktet direkte, angående tid og sted for afhentning af deres "bunke".   

 

I denne uge, er der også kommet besked fra Telestyrelsen, til de radioamatører der var med ved prøven i Vejle - og de har fået tildelt følgende kaldesignaler : Keld, OZ6BAM - Allan,OZ7ALJ - Jesper, OZ0NP og Allan, OZ7ARJ.

Endnu en gang tillykke, til jer alle og velkommen på frekvenserne.

 

Mandag i den kommende uge, er der så sæsonafslutning i værkstedet - dette betyder at der i de kommende sommermåneder, ikke kan påregnes at være åbent om mandagen, hvis du skal have lavet noget eller bruge værkstedet. At aktiviteterne om mandagen så, som de sidste mange år, fortsætter uden pause er en anden sag, for vi har som altid gang i en masse projekter. Bl.a. arbejdes der stadig, med en masse dele til vores nye TrailerTower, renovering af pløkker osv. Men det kunne jo være, at vi fik tid til at holde et par velfortjente fridage, og så er det jo lidt træls for dig, at kører i afdelingen forgæves - så kontakt Jan, OZ1INN og hør om der er åbent "uden for sæsonen", hvis du skal bruge værkstedet om mandagen, her hen over sommeren. 

 

Næste onsdag er der almindelig mødeaften, og nu på næste lørdag d. 30. april, står der så Rengøringslørdag på programmet, ikke fordi der plejer at være den store interesse fra medlemmerne, for at få vores lokaler gjort pænt rene og ikke ligne en "svinesti" - men bestyrelsen vil da gerne gøre opmærksom på, at der til de tapre deltagere der gider at bruge et par timer på denne aktivitet, som altid er gratis middag - på foreningens regning.  

 

På gensyn i DIN afdeling - mandag, onsdag og/eller lørdag til nye spændende,

 og men også de knap så interessante aktiviteter.

  

30. april 2005

Nyhederne for uge 17 - Onsdag var der almindelig mødeaften - ja, ja, helt almindeligt er hver anden onsdags møde nu ikke, men vi har det da altid vældigt hyggeligt, og får snakket lidt om vores mange forskellige projekter - lige fra havearbejdet der venter, til det helt store PA-trins byggeri.

  

Næste onsdag er der Old Timer aften - og lad os lige starte med at slå fast, at dette møde er for alle aldersklasser, også selv om man ikke, er i besiddelse af en 20 år gammel sendetilladelse. Årets møde indledes med et mindre foredrag af Herbert, OZ7SM om hans mange oplevelser med radioen gennem tiden. Og derefter er der så mulighed for at få hilst på alle de gamle venner, man måske ikke har set siden sidste års Old Timer aften.

Denne aften plejer at blive et stort tilløbsstykke, og med omkring 30-35 Old Timere (licens i mindst 20 år) forsamlet, er der sædvanligvis også god inspiration at hente for de "unge" mennesker - de historier der plejer at blive genopfrisket, er i hvert fald ikke blevet mindre kedelige med årene.    

   

På torsdag er det d. 5. maj, og der åbner den nye oplevelsespark - Danfoss Universe - og når nu konen, børnene, svigermor, bedste og naboerne begynder at plage dig, om at kører en tur derned, kan du fortælle dem at den sag er i orden - hele familien skal selvfølgelig med afdelingen på Sommerudflugt, lørdag d. 11. juni 2005. Det eneste du så skal gøre er, at skrive jer på tilmeldingslisten i afdelingen - nemmere kan det næsten ikke blive.

  

Husk også at få dig tilmeldt, med din loppemarkedstand til årets HamDay - der er nu kun 22 dage til.

  

På gensyn til foredrag og Old Timer aften - nu på onsdag, i EDR Esbjerg afdeling.

  

5. maj 2005

Nyhederne for uge 18 - Som forudset under foromtalen her på "Sidste nyt", blev sidste lørdags arrangement - Forårsrengøringen - ikke det store tilløbsstykke. Faktisk kom der kun 1½ deltager (endda fra bestyrelsen) - ikke nogen succes, men i det mindste, håber vi så folk vil sætte pris på indsatsen der blev gjort, og tænker over om det ikke var ens egen tur til at yde lidt arbejde, når det lørdag d. 1. oktober 2005 hedder Efterårsrengøring ??

     

Onsdag var der Old Timer aften i afdelingen. Og som sædvanligt, var det en fornøjelse at hilse på de "lidt ældre" radioamatører, som vi ikke ser så tit. Desværre måtte det planlagte foredrag med Herbert, OZ7SM aflyses, da Herbert er blevet alvorlig syg - det var forsamlingen selvfølgelig meget kede af at hører, og vi sender de allerbedste hilsner til Herbert, OZ7SM.

I stedet refererede Niels, OZ7NB fra et spændende interview med Herbert, som Niels havde lavet til OZ. Og så så vi en rigtig "Old Timer" Fieldday film, som Børge, OZ2ZJ havde optaget i 1984 og Lasse, OZ1LN nu har redigeret og overført til DVD. En hyggelig aften hvor snakken gik lystigt, og de sidste først gik hjem efter kl.23.00. Billeder fra arrangementet, kan du se i "Galleriet" for 2005 - tryk her, eller på billedet af

Old Timerne her til højre. I galleriet, finder du nu også billederne fra vores interessante tur til Telegrafmuseet i Fredericia, lidt tidligere på foråret.  

 

Næste onsdag er der mødeaften uden fast program, og god mulighed, for at tilmelde sig udflugten til Funk Flohmarkt i Hamborg d. 28. maj, vores Familie sommerudflugt til Danfoss Universe d. 11. juni og/eller med en loppemarkedsstand på årets HamDay d. 21. maj - som altså finder sted om nu kun 16 dage.

 

Og næste torsdag mødes bestyrelsen, til bestyrelsesmøde - har du noget der skal behandles, gode ideer eller forslag, kan du henvende dig til et af bestyrelsesmedlemmerne.

 

Så "vand i håret", og af sted til endnu en frisk mødeaften i EDR Esbjerg afdeling - stedet med de reneste lokaler.

   

14. maj 2005

Nyhederne for uge 19 - Onsdag var der - Mødeaften uden fast program - eller om man vil, Almindelig mødeaften - men jeg synes det første (nye) navn er lidt mere passende. For meget kan man kalde vores mødeaftenerne, men almindelige er de i hvert fald ikke - hos os, sker nemlig altid lidt udover det sædvanlige.

 

Torsdag var der bestyrelsesmøde, og blandt de mange ting der blev snakket igennem, var vores program for resten af året. Og det eneste der nu mangler, er de sidste aftaler omkring et par foredrag og en udflugt, samt hvilke kurser vi kan finde deltagere til. Men check det selv under punktet "Aktiviteter".

 

Næsten onsdag, er det så blevet tid til lige at få gjort status, på vores Fieldday / Fyrweekend forberedelser. Samt selvfølgelig finde ud af, om der er flere deltagere der kunne tænke sig at være med, til nogle rigtig hyggelige og spændende weekender, hvor der selvfølgelig er plads til mere end bare radio - var det måske noget for dig ???

  

Næsten lørdag er det d. 21. maj - og der er igen HamDay (radioamatørernes dag) på området omkring Esbjerg afdeling - gå ikke glib af denne mulighed for en god handel, lidt godt mad og en hyggelig snak med gamle og nye venner. Og muligheden for tilmelding, til de der måtte ønske en stand på loppemarkedet, er stadig tilstede - check HamDay hjemmesiden og få solgt, eller byttet dit overskudsgrej med noget bedre.

 

På gensyn i EDR Esbjerg afdeling til nye spændende / festlige / fornøjelige og hyggelige aktiviteter.

 

20. maj 2005

Nyhederne for uge 20 - Ja, folk fra nær og fjern er inviteret, overskudsgrejet er fundet frem, pølserne er købt, grillen gjort klar, og vejrudsigten er i klar bedring - for i morgen lørdag d. 21. maj er der endelig igen:

 HamDay - loppemarked og Auktion.

 Vi mødes på området omkring EDR Esbjerg afdeling, til lidt livlig og hyggelig handel -

så på gensyn alle sammen.

(Nyhederne er tilbage i sin normale form, i næste uge).    

 

29. maj 2005.

Nyhederne for uge 21 - Og ja, redaktionen beklager den sene opdatering, men de forgangne næsten 2 uger, har der været usædvanlig meget "tryk" på aktiviteterne, i EDR Esbjerg afdeling.

Men starter vi med onsdag d. 18. maj i uge 20, så var der Fieldday / Fyrweekend møde 2. - og det tegner rigtigt godt - mange vil være med til at løse de mange opgaver, og forberedelserne skrider godt frem - ikke mindst byggeriet af vores nye TowerTrailer, som lige nu stort set, kun venter på levering af traileren så de sidste ting kan fremstilles, og det hele sendes til varmgalvanisering, før monteringen, syn, osv.    

Lørdag d. 21. maj 2005 var der så igen HamDay - Loppemarked og Auktion på området omkring afdelingen. Og i år var vi virkelig heldige med vejret - regn om natten (så pladsen var pænt nyvasket), og rimelig høj temperatur / flot solskin om dagen, og mange glade (/ sultne) deltagere. Der var god handel på loppemarkedet, og fine ting på auktion - så alt i alt, igen en stor succes. Tak til alle deltagere, og om ikke før så på gensyn, til HamDay 2006 - lørdag d. 20. maj 2006.

 

Billederne fra arrangementet er allerede klar i galleriet - som du kommer til, ved at trykke her, eller på billedet her til højre.   

Onsdag d. 25. maj var der almindelig mødeaften, uden  fast program - udover sidste tilmelding til turen, ned til Funkflohmarkt i Hamborg - Lørdag d. 28. maj.

 

Og det blev faktisk den bedste tur, vi har haft derned indtil nu. Vejret var fantastisk, med høj sol og over 34°C. Og ja, så var der jo et kvikt hoved, der mente at nu kunne det være slut, med kun at købe deres "gamle skrammel" - hvad med at slæbe noget godt med ned til dem !!

 

Og nu er vi jo kendte for hurtigt, at omsætte idé til virkelighed. Så 2 biler blev fyldt til randen, med nye komponenter samt et par borde, og sendt af sted i god tid, med det store læs - (læs meget tidligt).

Men desværre var købelysten i Hamborg, ikke helt på højde med forventningerne, (og langt fra interessen på HamDay), men vi havde altså en rigtig sjov handelsdag - hvor folk var sikre på, at vi var hollændere - for sådanne "købmænd" fra Danmark, havde de aldrig mødt før - (hihihi - vi kommer igen). Som sædvanlig var der som afslutning, stor middag på Mc.... og de 8 solbrændte deltagere, kunne glade kører hjem igen, til det "kolde" nord - billederne fra turen kommer i galleriet hurtigst muligt, (når redaktøren er blevet udhvilet).

  

Nu den kommende onsdag, står der Medlemsmøde på programmet - kom og hør om bestyrelsens idéer for fremtiden, og deltage i snakken om aktiviteterne i Danmarks mest aktive afdeling.

  

Og HUSK SÅ OGSÅ LIGE PÅ, at nu på onsdag - d. 1. juni er det altså sidste chance, for tilmelding til årets store Sommer Familieudflugt - for i år skulle vi da gerne, kunne samle en busfuld deltagere, så turen kan gennemføres - lørdag d. 11. juni 2005 til den nye oplevelsespark Danfoss Universe, nede på Als.

 

På gensyn til Medlemsmøde - nu på onsdag - i EDR Esbjerg afdeling / stedet hvor tingene sker. 

 

4. juni 2005.

Nyhederne for uge 22 - Onsdag var der Medlemsmøde i afdelingen. Og vi kikkede lidt tilbage på de mange aktiviteter og arrangementer, der har været siden generalforsamlingen. Der var ikke de store kommentarere fra forsamlingen, men bestyrelsen er meget glade, for den store tilslutning der har været til alle disse aktiviteter - og ingen af de tilstedeværende havde klager. Sommerens, efterårets og vinterens - indtil nu planlagte program blev også præsenteret, men enkelte punkter mangler dog stadig bekræftelse, inden programmet er færdigt for resten af 2005.

På mødet var der spørgsmål, om muligheden for ingen at købe vores reklame T-shirt - man skal vel også se pæn ud, til Fieldday / Fyrweekend osv. Og skulle det have din interesse, at købe en sådan (pris ca. 75,- kr.),  kan du trykke på billedet her til højre, og sende din

bestilling til Jan, OZ1INN. Så må vi se om der kan samles bestillinger nok til et nyt oplag. Onsdag var der også sidste frist, for tilmeldingen til vores Sommerudflugt - og til turen er der deltagere nok, til at den kan gennemføres - men nåede du det ikke inden fristen udløb, kan du lige nå det endnu - hvis du ringer til Bjarne, OZ1CWP (tlf. 7515 4949) allersenest mandag aften - billetterne skal afhentes tirsdag.

 

Husk også på den sidste træning i VHF contest, inden VHF Fieldday - nu den kommende tirsdag aften (7. juni) er OZ5ESB med i aktivitetstesten fra afdelingen - vil du også være med, og måske lærer hvordan man gør, så kontakt Kurt, OZ4AFQ - tlf. 25423455 eller via E-mail til oz4afq@qrz.dk senest mandag.

  

Så er billederne fra turen til Amateurfunk flohmarkt i Hamborg, også kommet på nettet - check Galleriet, og se hvad du gik glib af, eller gense billederne fra endnu en mindeværdig tur.

 

Næsten onsdag, er der almindelig mødeaften uden fast program på menuen - så kik forbi og se f. eks. de nye blade der er kommet, eller for en hyggelig sludder med alle vennerne - ses vi ??

  

11. juni 2005.

Nyhederne for uge 23 - Så begynder der at ske fremskridt, med vores nye TowerTrailer (nr.2). Torsdag ankom traileren endelig - sådan cirka en måned senere, end først lovet - og her den kommende weekend, skulle vi så gerne nå at "lime" alle delene sammen, og gøre dem klar til galvaniseringen. For den skulle da meget gerne være klar ("brugbar"), til årets VHF Fieldday -

om nu kun 21 dage.

 

En anden af vores kommende aktiviteter - Fyrweekenden er nu også kommet på plads. Tirsdag fik vi de sidste tilladelser, omkring vores deltagelse fra Blåvand fyr bragt i orden. Og for første gang, vil man i år kunne hører vores signal fra Danmarks vestligste punkt.

  

Onsdag var der mødeaften uden fast program - og udover en del snak, om vores mange forskellige aktiviteter, fik vi sorteret den sidste nye pakke fra QSL-bureauet. Og denne gang var der bl.a. "gevinst" til : OZ1HXQ-OZ1DYI- OZ1FF-OZ2CDJ-OZ4ABH og OZ4AFQ.

  

I dag (lørdag d. 11. juni 2005) er der så Sommerudflugt til Danfoss Universe - kik forbi i afdelingen nu på onsdag og genopfrisk minderne, eller kom og hør hvad du gik glib af, på den sidste almindelige mødeaften inden den kommende sommerferietid, hvor vi går over til Sommeråbent.

 

På gensyn i, måske Danmarks mest aktive forening, for friske radioamatører - EDR Esbjerg afdeling.

   

18. juni 2005

Nyhederne for uge 24 - Sidste lørdag, var det så endelig blevet tid for årets Familie Sommerudflugt. Og de glade deltagere, havde en rigtig god tur til Danfoss Universe - en tur vi varmt kan anbefale andre at prøve. Billedet her til højre, viser en del af deltagerne i det fine solskinsvejr, og en hel del flere billeder, vil snart være at finde i vores galleri her på hjemmesiden.

 

Og mens det gode vejr blev nydt i det sønderjyske, blev der i weekenden, knoklet på værkstedet her i Esbjerg - og vores nye TrailerTower er nu svejst sammen, og alle delene er blev sendt afsted til galvanisering. Det er lovet retur nu på mandag, så med en effektiv indsats næste weekend, burde den blive om ikke helt færdig, så i hvert fald brugbar, til den kommende VHF Fieldday. Billederne fra kampen med jern, svejseværk

og en stor portalkran, kan du se på vores projektside - bare tryk her. En nyhed om vores andet projekt (LC-meteret) - og det skulle så denne gang være rigtigt - er at delene til LC-meteret nu er kommet alle sammen. De udleveres fra på onsdag i afdelingen - men alle deltagerne vil få direkte besked. 

 

Onsdag var der sidste almindelige mødeaften inden sommerferietiden starter, men det betyder jo ikke at vi holder lukket, og alle aktiviteter stopper - snarere tværtimod. Hele sommeren er der Sommeråbent hver onsdag fra kl. 19.30 til kl. 22.00 i afdelingen. Og i weekenden d. 2-3. juli er vi selvfølgelig aktive, i VHF Fielddayen fra Marbæk plantage - hvor vi vil opfordre jer til at kikke forbi og se hvad der sker, når vi sætter det helt store grej op - bare følg vores skilte fra Hjertingsiden af plantagen - og altså alle er meget velkomne. Den 9-10. juli er vi med i IARU HF contesten fra afdelingen, som en del af det officielle OZ1HQ team, og dørene er åbne for besøg i dagtimerne.

 

Husk også, at få betalt den lille hilsen fra vores kasserer, inden du tager på ferie - og alle pengene, bruges på god mad, vaffelis og mindre heldige turistsouvenirs.    

 

Nyhederne her på hjemmesiden, holder nu (efter planen) ferie frem til uge 32 - men følg med på bl.a. galleri siden, der vil blive opdateret med mange nye billeder, her hen over sommeren.

 

Bestyrelsen (og redaktionen) ønsker jer alle en rigtig god, varm og solrig sommerferie. 

 

På gensyn i afdelingen, eller til vores aktiviteter i det fri.

 

11. juli 2005

Ekstra sommernyt : Bjarne, OZ1CWP og Thomas, OZ1TDS er nu QRV fra Tromsø - de vil være på 20 meter i morgen tirsdag d. 12. juli, omkring kl. 11:00 (09.00 UTC) på 14.170 MHz + - QRM, og igen på samme

frekvens kl. 17:00 (15.00 UTC). De vil også forsøge at være QRV onsdag aften kl. 20:00 (18.00 UTC) på samme frekvens - og de vil meget gerne have en QSO, også med DIG.

 

12. august 2005

Nyhederne for uge 32 - Så er sommerferietiden (regntiden) for de flestes vedkomne overstået, og vi håber da, at du nåede at nyde solen bare lidt, inden det for alvor blev vådt udenfor. Vi er nu tilbage med fuldt program i afdelingen igen - ja, ikke at der har været lukket særligt ned for aktiviteterne, og sommeren igennem har vi jo også haft "Sommeråbent" hver onsdag. Men nu er vi altså i gang igen, med programmet som du kender det.

Onsdag lagde vi ud, med sæsonens første almindelige mødeaften - alle sommerens nye blade blev "tygget", og en større  bunke friskankomne QSL-kort, blev uddelt til de tilstedeværende.

 

Kikker vi lidt tilbage, på nogle af aktiviteterne i sommeren 2005, så var der jo :

 

Vores deltagelse i EDR's VHF Fieldday, der igen i år var en stor succes - vejret var perfekt, de radiomæssige forhold over middel, og interessen for at være med, eller bare se på, yderst tilfredsstillende og meget glædelig - 22 medlemmer var i sving på pladsen, eller ville lige se vores "set up", og hører hvordan og hvorledes det hele forløb.

 

I år var vi i gang på 3 bånd - på 50MHz, 144MHz og som noget nyt også på 1296MHz. På 50MHz fik vi i år antennen noget højere op i vores nye TrailerTower, og for første gang, fik vi luftet vores kaldesignal med en station på 1296MHz. Tryk på billedet, og se alle de mange billeder fra arrangementet.

 

Weekenden efter VHF Fieldday, var vi også i år, med i HF contesten - IARU - fra afdelingen. Igen som en del af det danske EDR team, med kaldesignalet OZ1HQ.

Vi var blevet tildelt 20 - 80 og 160M SSB, og havde et par ualmindeligt varme dage i radiorummet - selv med en ekstra blæser, og alle døre / vinduer åbne, kunne sommervarmen og PA-trinnet, sikre en stabil temperatur på pænt over de 40 grader !! - en plade Ritter sport chokolade, der lå på bordet blev så flydende, at den kunne drikkes.

Forholdene var dog langt fra med os, denne weekend -  men man kan jo heller ikke få alt. De øvrige stationer i årets EDR team, var fra EDR København og hovedkontoret i Odense.

Vores byggeprojekter har der også været gang i, her hen over sommeren. Der er bl.a. blevet arbejdet flittigt videre, på den nye TrailerTower, der efter den overbevisende "forpremiere" på VHF Fieldday, dog alligevel viste nogle ting, som kunne virke endnu bedre. En anden ikke helt uvigtig detalje, er vægten på traileren, er ikke må overstige de 1000 kg - som er grænsen på undervognen. Så nogle ting er vi faktisk blevet nød til at ændre - ellers får vi ingen nummerplade...

 

De sidste ting arbejdes der stadig på, og med lidt held, kan vi få dette projekt helt færdigt, inden vores deltagelse i HF Fieldday. Tryk på billedet her til højre, og følg projektet.     

 

Tilbage til fremtiden, næste onsdag (d. 17. august) har man lovet bedring i vejret - ja, der tales endda om sol igen, og det passer jo perfekt med det program vi lagde i foråret for denne aften, nemlig en hyggelig Grillaften i gården. Grillen skulle være varm omkring kl. 20.00, og de store lækre "HamDay pølser" med brød og "dyppelse", vil kunne købes for små penge. Skulle der nu være sket en fejl, og vejret ikke bliver helt perfekt, behøver du ikke blive hjemme af den grund - som sidste år, kan vi sagtens sidde i tørvejr under halvtaget.

  

Så altså på gensyn, til den nye sæson i afdelingen, og ikke mindst Grillaften nu på onsdag d. 17. august 2005.

 

18. august 2005

Nyhederne for uge 33 - Onsdag var der hyggelig Grillaften i afdelingen. Desværre ikke det store tilløbsstykke, men de 10-12 fremmødte fik da i hvert fald stillet sulten, og havde det hyggeligt nede i gården.

 

Den kommende weekend er der ILLW - International Ligthouse / Lightship Weekend. Og denne aktivitet er vi selvfølgelig også med i, dog ikke som tidligere år fra Fyrskibet på Esbjerg havn, men fra Danmarks vestligste punkt nemlig Blåvands Huk Fyrtårn. 

Vi kører derud lørdag morgen, og regner med at være i luften omkring lørdag middag. Kaldesignalet vil være OZ5ESB/LH, og fyrtårnet har dette kendingsnummer : ARLH-DEN002. Vi kører efter planen radio derude fra, frem til søndag sidste på eftermiddagen på 14 og 3.7MHz. Og skulle du have lyst til at hjælpe med til dette arrangement, skal du være meget velkommen - både med opstilling / nedtagning og som operatører (kontakt Jan, OZ1INN tlf. 4053 7394) - og vi vil da gerne lige  understrege at dette IKKE er nogen contest, men muligheden for en masse spændende kontakter, samt lidt PR-arbejde for Fyrtårnene og vores hobby.   

 

Næste onsdag d. 24. august, pudser vi de sidste detaljer af omkring vores deltagelse i HF Fieldday'en d. 3/4. september - og også her er der stadig ledige pladser, for interesserede deltagere der vil være med.

 

Nu på torsdag er der bestyrelsesmøde, og har du noget der skal behandles eller forslag, hører bestyrelsen gerne fra dig inden da.

 

På gensyn i Blåvand nu i weekenden, eller til HF-Fieldday planlægningsmøde i afdelingen på onsdag.

 

26. august 2005

Nyhederne for uge 34 - og vi starter med et ekstra kik på, hvad der skete i sidste uge. For torsdag var vores nye TrailerTower, nede og blive officielt vejet - 975 kg totalvægt - og, torsdag eftermiddag havde Jan så en aftale med Bilinspektionen (Applus), men desværre kom der noget i vejen, og de kunne ikke nå det torsdag. Til fredag formiddag aftalte vi en ny tid, og Bjarne, OZ1CWP og Jan, OZ1INN kørte derud - en fornøjelse - de var meget tilfredse med vores trailer, og den blev godkendt uden andet, end meget ros og positive bemærkninger til vores konstruktion. Så forbi Motorkontoret, hvor traileren blev registreret, og en fin ny nummerplade udleveret - selvfølgelig mod et større kontantbeløb. Og nu kan vi i hvert fald - lovligt - kører rundt med den. Tilbage er kun at få lavet de sidste detaljer, så vores nye TrailerTower bliver helt perfekt.  

Lørdag og søndag var vi med i årets ILLW fra Blåvandshuk Fyr - Danmarks vestligste punkt. Et virkeligt godt arrangement, hvor vi nærmest blev løbet over ende på båndene, af folk der var helt vilde for at få en QSO med os. Pile-up'en var konstant næsten hele tiden, og vi kunne uden problemer, have kørt 4 gange så mange QSO'er som de ca. 550 det blev til. Men de mange besøgende på stedet skulle jo også passes - bl.a. 4 nye deltagere til vores kommende D-licenskursus blev det til. Et meget positivt arrangement for vores forening - det eneste negative var, at af de mange der havde lovet at hjælpe til, var der afbud fra 3 - og resten stort set bare blev væk !!!!! - det morede os faktisk en del, for sikken en oplevelse at gå glip af. Klik på billedet af holderen til vores 80m dipol - ARLH DEN-002 og se mere.

Onsdag var det blevet tid til at få de sidste detaljer, omkring HF Fieldday på plads - som sædvanlig, er der også her plads til en til, hvis du kunne tænke dig at hjælpe til med opstilling / nedtagning, eller som operatør - nærmere info eller tilmelding til Jan, OZ1INN.

  

Næste onsdag holder vi lidt fri, med en gang løs snak, "blad studering" osv. på en Almindelig mødeaften, og samler lidt energi, inden den kommende HF Fieldday weekend.

  

På gensyn i EDR Esbjerg afdeling - stedet hvor aktive radioamatører mødes.

  

1. september 2005

Nyhederne for uge 35 - Onsdag var der Almindelig mødeaften i afdelingen. Og næsten som det plejer, var der god gang i nærlæsningen af de sidste nye blade og magasiner - det var dog lidt anderledes end sædvanligt - bladene, kaffen eller cola'en kunne nydes ved vores nyrenoverede borde i mødelokalet. For Mandags teamet har igen, næsten overgået sig selv, med en meget tiltrængt slibning, lakering (3x), og maling af understel (2x) - så håber vi de kan klarer endnu 20 år i den gode sags tjeneste - billedet her til højre, viser resultatet før og efter (er du i tvivl, om hvad der er hvad - så er bordet til venstre, fra før renoveringen).   

Så er der kommet styr på efterårets D-licens kursus - det bliver i weekenden d. 12/13. november 2005 - sidste tilmeldingsfrist er d. 12. oktober. Vi har aftalt med Telestyrelsen, at der bliver afholdt prøve her i Esbjerg d. 15. november, hvis vi sammen med de andre Sydjyske afdelinger, kan "skaffe" mindst 12 deltagere - og allerede nu er der tilmeldt 5 her fra Esbjerg - skal du også være med, kan du allerede nu tilmelde dig i afdelingen, eller komme forbi vores Kursus præsentationsaften d. 21. september.  

 

Den kommende weekend, er der så igen HF Fieldday på programmet - og igen i år, "kører" vi fra marken i Tjæreborg. Vi starter opstillingen lørdag kl. 09.00 - og selv testen starter kl. 15.00. Som tidligere år, er besøgende på pladsen meget velkomne - dog er det i år IKKE tilladt, for andre end deltagerne, at kører helt ned på marken.

Vi henviser gæster / besøgende til parkeringspladsen, ved indkørslen til marken.

 

Næste onsdag samler vi så op, på årets udendørs aktiviteter - HF Fieldday, V/UHF Fieldday og Fyr weekenden - på et evalueringsmøde. Vi håber alle deltagere kan afse tid, til en snak om forbedringer, fremtidige planer og nye projekter, der vil kunne gøre vores deltagelse om muligt endnu bedre eller nemmere.

    

På gensyn i Tjæreborg i weekenden, eller i EDR Esbjerg afdeling på onsdag.

  

10. september 2005.

Nyhederne for uge 36 - Sidste weekend, var det så igen blevet tid til årets "HF dag på marken" - EDR's HF Fieldday. Desværre var vi i år, ikke helt så aktive som ellers planlagt - pga. lidt for mange runde fødselsdage, familiefester osv. kunne vi i år, således kun mønstre 5 erfarne operatører, og også de hjælpende hænder, til at  være med til at stille det hele op / pakke sammen, var ikke ligefrem i overflod. Og heller ikke alle de planlagte opgraderinger, kunne vi nå at få færdige. Men ellers gik det faktisk rigtigt godt - vejret var som de foregående par år, igen helt fantastisk. Og forholdene på båndene, var næsten på højde med sidste års FD. Billedet her til højre, viser 40m GP-antennen foran Esbjergs "Skyline" i solnedgangen - en del af de

andre billeder fra dette arrangement, vil i løbet af endnu et par dage, være at finde i vores Galleri her på siden.

 

Onsdag aften, samlede vi så lidt op på sommerens "ud af huset" radioaktiviteter - både U/VHF FD - Fyrweekenden (ILLW) og HF FD, blev snakket igennem på et evalueringsmøde. Og de tilstedeværende var enige om at det går i den helt rigtige retning - dels hvad angår resultaterne, men måske mere vigtigt, også PR-værdien for vores forening, og aktiviteten der følger med vores deltagelse. Men det kan da stadig blive lidt bedre, og der er da også allerede nu, projekter nok til den kommende vinter bl.a. skal vi have det VHF PA-trin op at kører fuld effekt, TrailerTower 2 skal bygges helt færdig, vores nye 20m antenne skal laves færdig (meget gerne inden JOTA) osv. for der er jo flere projekter end de her nævnte, men det kan medlemmer få at vide i afdelingen - vores konkurrenter, må desværre vente med disse informationer, til de hører os på båndene næste år.............   

 

Så er endnu et arrangement, på efterårets/vinterens allerede pænt varierede aktivitetsprogram blevet færdigt planlagt - onsdag d. 16. november 2005, kører vi en tur til det sydlige, og kikker nærmere på den kraftige kommercielle radio/TV sender - Rangstrup. Desværre er der kun plads til max. 25 deltagere til dette arrangement

- så altså først til mølle - ved tilmeldingsskemaet i afdelingen, og (teoretisk) senest d. 9. november 2005.

 

Det endelige resultat af årets U/VHF Fieldday er nu blevet offentliggjort - totalt set blev OZ5ESB nr. 3 -

på 50MHz nr.1 ud af 10 - på 144MHz nr. 5 ud af 11, og endelig på 1296MHz nr. 5 ud af 5.

Et STORT TILLYKKE til hele holdet, med OZ5ESB's bedste placering nogensinde i denne konkurrence.

Den komplette resultatoversigt kan ses i næste udgave af "OZ", eller på VHF udvalgets hjemmeside.  

 

Næste onsdag, puster vi ud med en Almindelig mødeaften i afdelingen.

 

På gensyn i EDR Esbjerg afdeling - stedet hvor de rigtigt aktive mødes.

 

16. september 2005.

Nyhederne for uge 37 - Onsdag var der "almindelig mødeaften" i afdelingen - ikke det store at berette, fra en som sædvanlig hyggelige aften, hvor en masse forskellige nye ting blev vendt og drejet.

 

Næste onsdag - d. 21. september er det så blevet tid til, at vi præsentere vores kursusprogram for sæsonen 2005/2006, og vi ser om der kan samles interesserede deltagere nok, til at vinterens planlagte licens kurser kan gennemføres. Tilbudet om undervisning gælder også i år et D-licens, et A/B-licens og et Morsekursus. D-licens kurset bliver afholdt i weekenden d. 12/13. november (absolut sidste tilmeldingsfrist d. 12. oktober). Og A/B-licens og Morse kurserne vil forgå en gang i ugen, frem til prøven i foråret - med opstart i uge 40 - hvis altså vi kan samle et hold (mindst 5 deltagere). Men kik forbi på onsdag, og hør om dine muligheder - og husk at tage din nabo / ven / kollega med, hvis han/hun er bare lidt interesseret i, hvad du går og "roder med".

  

Næste weekend er vi med i Scandinavian Activity Contest (SAC) SSB fra afdelingen - en lille hurtig contest på bare 24 timer, men hvad - træningen skal jo holdes ved lige, og så må det da lykkes for os i år, at få Danmark op på den 3. plads. Døren er åben lørdag eftermiddag, og søndag formiddag for besøg på klubstationen.

  

På gensyn i EDR Esbjerg afdeling - også hvis du, eller bekendte skal lærer noget nyt.

 

24. september 2005.

Nyhederne for uge 38 - Først er det vel på sin plads, at gøre de lettere distraherede af vores besøgende her på siden, opmærksomme på at der nu kun er 3 måneder til juleaften - så altså ikke spor for tidligt, at få startet på  ønskesedlen, og sikre at den bliver fyldt rigtigt ud.

Tilbage i fortiden, kan vi se tilbage på onsdag, hvor vi præsenterede vores kursusaktiviteter for vintersæsonen - det gav 5 nye medlemmer - velkommen til - og allerede nu, pæn tilslutning til vores D-licens weekendkursus

d. 12/13. november - sidste tilmeldingsfrist er d. 12. oktober 2005, så du kan sagtens nå det endnu.

Desværre kunne vi i år, ikke samle nok deltagere til vores A/B- licens eller Morsekurset - men med den store interesse for D-licensen, ser bestyrelsen med stor fortrøstning, frem til disse aktiviteter de kommende år.

  

Næste onsdag har vi så Almindelig mødeaften, hvor vi samler kræfter til næste lørdag (d. 1. oktober), der gør vi nemlig hovedrent i alle vores lokaler - et virkeligt tiltrængt arrangement, her efter sommerens hektiske aktivitet

- ja, for din samvittighed tillader vel ikke, at DU bare bliver hjemme - igen ??

Der er nok at tage fat på - og vi starter kl. 10.00 - som sædvanlig er afdelingen vært ved middagen.

  

Denne weekend, er vi med i SAC SSB fra afdelingsstationen - så slå lige "attenuation on" på din radio, hvis du skulle komme forbi vores frekvens på kortbølge - og så lige for ikke at skuffe nogen, i denne contest ønsker vi altså ikke, kontakt med danske stationer.  

 

På gensyn i EDR Esbjerg afdeling - stedet for seriøs "High Power Radio Activity".

 

30. september 2005.

Nyhederne for uge 39 - Forgangne weekend var med i SAC SSB contesten fra afdelingen. Og på de 24 timer contesten varede, lykkedes det os at få lavet 817 QSO'er, og 156 DXCC lande på de 5 bånd - ja selv på 10m lykkedes det os at få en (1) QSO - altså ikke den store aktivitet at skrive "hjem om", men som altid en hyggelig test hvor vi bl.a. fik hilst på en hel del skandinaviske radioamatører, aktive fra eksotiske steder over hele verden.

  

En anden lidt kedelig ting, i forbindelse med vores contest aktiviteter fra afdelingen er, at vi fremover desværre bliver nød til at låse hoveddøren, og dermed gøre besøg på stationen under vores deltagelse temmelig besværlig. Men nu orker vi altså ikke længere, at smide "uvedkomne gæster" ud af forhallen eller trappeopgangen. Så vil du fremover se hvordan vi gør, er det altså nødvendigt med en forudgående aftale - vi beklager.

 

Det er ved at være på høje tide, at få tømt kassen med udgående QSL-kort - den bugner jo nærmest. Så ligger du inde med kort til forsendelse, skal du altså huske at tage dem med, når du nu på onsdag tager i afdelingen - vi tømmer den efter Medlemsmødet, og sender indholdet med personlig kurér - Svend, OZ1DYI - til hovedkvarteret i Odense, hvor der søndag d. 9. oktober er RM møde.

 

Her den kommende lørdag, er der som omtalt i sidste uge, blevet tid for Efterårsrengøringen - der er nok at tage fat på, så vi håber på bare lidt bedre fremmøde, end til Forårsrengøringen. Og det er altså ikke noget krav, at man er medlem af bestyrelsen for at deltage i denne aktivitet........

  

På onsdag er der Medlemsmøde, hvor vi kikker lidt på aktiviteterne i afdelingen - planerne for vinteren og fremtiden - og måske har du også gode forslag eller idéer til nye tiltag, der kan gøre det endnu bedre at være medlem af afdelingen. Denne aften kikker vi også lidt på det projekt, vi med meget møje og besvær fik startet i foråret - vores LC-meter byggeprojekt - hvordan er det gået for deltagerne, er der noget vi skal have set på, eller du er måske blevet færdig (for så vil vi da meget gerne se dit eksemplar). Og hvad med et nyt projekt - er der forslag, altså ud over dem du kan se her ? vil nogen være med ? hvad skal det være ?

Kom i afdeling nu på onsdag d. 5. oktober 2005, og vær med i planerne for vintersæsonen.

 

På gensyn i EDR Esbjerg afdeling - stedet med de sjove (og også de knap så sjove) aktiviteter.

  

7. oktober 2005.

Nyhederne for uge 40 - Lørdag i sidste uge, var det igen blevet tid til at få "jævnet skidtet", altså tid for  Efterårsrengøringen. Og efter den lidt skuffende tilslutning i foråret, var det en fornøjelse at se en fremgang i tilslutningen på næsten 400% - deltagerne takker medlemmerne for den fine middag, og håber man vil nyde den nye, (og bedre) aroma i lokalerne.

 

Mandag startede bygge og konstruktions aktiviteterne, igen (officielt) op i værkstedet. Ja - ikke fordi der har været nogen særlig pause hen over sommeren, hvor der er blevet arbejdet hårdt med bl.a. den nye TrailerTower, bordene i mødelokalet og vores FD

pløkker. Men nu er Mandagsåbent  i værkstedet altså fast tilbage på programmet igen - helt frem til foråret 2006.

  

Tirsdag aften var Kurt, OZ4AFQ i gang fra afdelingen, i NAC 144MHz contesten. 70 QSO'er blev det til, så det var jo slet ikke så ringe endda - vil du gerne være med, og få lidt træning i at kører contest (også som nybegynder) vil Kurt meget gerne have hjælp, og vise eller lærer dig hvordan man gør - næste gang er tirsdag d. 1. november. Kontakt Kurt, OZ4AFQ og hør mere.

 

Onsdag var der Medlemsmøde (efterår) - igen med et pænt fremmøde og en rigtig god snak om afdelingens fortid, fremtid, arrangementer og aktiviteter. Ligeledes snakkede vi om et nyt afdelings byggeprojekt, og et - PIC styret digitalt Watt-meter - kunne høste størst tilslutning, så vil du være med i byggeriet, kan du tilmelde dig på listen i afdelingen (senest d. 2. november 2005), og vil du vide lidt mere om projektet kan du - trykke her - og se mere på OZ2CPU's hjemmeside. En anden ting, der onsdag aften blev præsenteret, var vores nye hoveddørsskilt som du kan se på billedet herover - så nu håber vi besøgende lettere kan finde os, selv i den kommende mørke vinterperiode.

 

Så er der også kommet en stor pakke fra QSL-bureauet - om der denne gang var "gevinst" til dig - ja, det kan du jo selv checke i kassen, med de indkomne kort.

 

Næste onsdag d. 12. oktober er der almindelig mødeaften, og samtidig sidste frist for tilmelding til vores D-licens weekendkursus d. 12/13. november - mere info om kurset finder du her.

 

På gensyn i EDR Esbjerg afdeling - afdelingen med det absolut flotteste gadeskilt.

 

15. oktober 2005.

Nyhederne for uge 41 - Onsdag var der almindelig mødeaften, og som sædvanlig ikke noget helt specielt at berette om, men som altid en hyggelig aften. Næste onsdag er det midt i skolernes efterårsferie, og også i år har vi denne aften, Film på programmet bl.a. med et gensyn med de storslåede aktiviteter i årets VHF Fieldday, samt et par af de sidste nye PR-film om amatørradio, fra det store udland - kolde cola'er kan du købe i afdelingen, popcorn og vingummibamser må du selv medbringe.

  

Så kom resultatet af årets HF Fieldday - en samlet 6. plads i klasse A, og en 2. plads på 80m til OZ5ESB. Ja, det lyder måske ikke af meget, men vi er faktisk vældig godt tilfredse med dette resultat, når man tænker på at vi kun "kørte" fuld tid på 2 stationer, og kun SSB. Det tegner i hvert fald lyst for fremtiden, når vi får det hele op at kører.

 

Gennem længere tid, har snakken omkring aktiviteten på vores repeatere, gået på at den var dalende - dette er vi nu i stand til at tilbagevise. Vi har nemlig fået årets el-regning, og med glæde kan vi konstatere, at forbruget er steget med hele 34KWh, så det går slet ikke så ringe endda - selvom der stadig er god plads til mere trafik.

 

Så er den første del, af vores særlige Lighthouse QSL-kort kommet, fra Bjarne, OZ1CWP's "offset trykkeri" og alle de direkte kort besvaret - anden del kommer snarest, og så håber vi et par stykker, der er i besiddelse af en læselig håndskrift, er villige til at hjælpe med at fylde dem ud.

 

Torsdag var der bestyrelsesmøde, og et af resultaterne af dette møde, kan du se på aktivitetslisten - programmet helt frem til sommerferien, er nu ved at tage form - men check det selv, og reservere datoerne hos konen !!!! 

  

På gensyn i EDR Esbjerg afdeling - til Film i Ferien.

 

22. oktober 2005.

Nyhederne for uge 42 - Onsdag var der Filmaften i afdelingen. Og efter lidt startvanskeligheder med DVD-afspilleren, lykkedes det os (kun lidt forsinket), at se en vældig fin film om vores deltagelse i årets U/VHF Fieldday - optaget af Peter, OZ1HWW. Et rigtigt godt tilbageblik, på hvad afdelingen i dag formår, når det drejer sig om at opbygge store antenner (her er "åle skelettet" på 23cm ikke helt medregnet), og en konkurrencedygtig station på  åben mark. Vi så også de sidste nye reklamefilm for amatørradio, fra USA og England - et par virkelig gode kortfilm, som landsforeningen EDR burde være meget misundelige på.

 

Som man kan læse, i det nye nummer af "OZ", har vi til onsdag d. 2. november planlagt endnu et spændende foredrag i afdelingen. Desværre har vi lidt svært ved at få denne aftale bekræftet, og derfor må du altså vente lidt endnu, med at få at vide hvad det er. Vi beklager - men vender forhåbentlig snart tilbage, med godt nyt. 

 

Næste onsdag er der Almindelig mødeaften, og den kunne du jo eventuelt bruge på at tilmelde dig, turen til INTERRADIO i Hannover lørdag d. 5. november 2005, eller / og til vores udflugt til Rangstrupsenderen onsdag

d. 16. november 2005. Der er stadig plads, til lidt flere deltagere på begge ture, og du kan tilmelde dig på listerne ved kopimaskinen - for det er nu engang sjovere at være med, frem for at hører om det bagefter. 

  

På gensyn i EDR Esbjerg afdeling - afdelingen med de bedste udflugter.

   

29. oktober 2005.

Nyhederne for uge 43 - Onsdag var der Almindelig mødeaften i afdelingen, og her blev der blandt meget andet, snakket om vores tur/udflugt til INTERRADIO i Hannover, Tyskland næste lørdag. Og her må vi jo ikke glemme at gøre opmærksom på, at OZ5ESB for første gang, også er repræsenteret dernede med en stand på loppemarkedet - hvor vi prøver at komme af med overskuddet fra markedet i Hamborg.

Vil du med, er der sidste tilmeldingsfrist nu på onsdag, og som sædvanligt kører vi fra afdelingen kl. 05.00 DVT = 03.00 UTC, og vi vil være hjemme igen omkring kl. 20.00, selvfølgelig lidt afhængig af hvor længe vi vil beundre de gode tilbud dernede, og om der er "kunder i butikken".

  

Næste onsdag var der så planlagt et spændende foredrag, om det forholdsvis nye IRLP system - men desværre, det er i denne omgang ikke muligt at gennemføre det - foredragsholderen er på arbejde i Tyskland, og vil ikke kunne nå frem til at vise og fortælle os om systemet. Vi håber det lykkedes, når dette foredrag er på programmet igen til foråret. I stedet har vi besluttet igen at  bruge en aften, på vores efterhånden temmelig store QSL-kort samling, og jagten på det største diplom af dem alle, nemlig 5BDXCC. Hvad er det ? - spørger du måske, men kom og være med i gennemsynet af bunkerne for de sidste kort vi mangler, og lær samtidig lidt om de forskellige lande kortene er fra, og hvordan hele QSL systemet virker.

  

Tirsdag aften er det d. 1. november, og dermed er der Aktivitetstest på 144 MHz fra afdelingsstationen, denne aktivitet er styret af Kurt, OZ4AFQ og han, vil meget gerne have lidt hjælp (også fra begyndere) til jagten på stationerne på SSB. Vil du hjælpe, og samtidig få lidt erfaring med contest, samt træning forud for næste års Fieldday, så kontakt Kurt, OZ4AFQ pr. E-mail eller på telefon 7515 9209.

  

På gensyn til aktiviteterne i EDR Esbjerg afdeling - stedet hvor de ekstra flinke mennesker mødes.

  

4. november 2005.

Nyhederne for uge 44 - Sidste weekend, var vi med i CQWW DX SSB contesten fra afdelingen - desværre ikke med helt det antal operatører vi havde regnet med, så var kun aktive i ca. 27 ud af de 48 timer testen varede. Men det gav os følgende resultat : 1540 QSO'er, 76 CQ-zoner, 245 DXCC lande og 1034583 point på de 6 kortbølge bånd - og det er vi faktisk helt godt tilfredse med. Forholdene var generelt gode, og selv på det ellers lukkede 10m bånd, lykkedes det os at lave 58 QSO'er, 8 zoner og 26 DXCC lande - en rigtig god weekend.

Og dermed er contest aktiviteterne på HF fra afdelingen, så overstået for i år - næste gang det går løs, er i ARRL DX SSB den første weekend i marts 2006.

  

Contest aktiviteterne på VHF fortsætter dog lidt endnu - tirsdag aften, var afdelingen med i NAC testen på 2m. Og det gav 72 QSO'er, eller næsten det samme som i sidste måned, hvor forholdene endda var bedre - hvad skal det da ikke ende med, når PA-trinnet bliver dobbelt så stort - vil du være med næste gang - tirsdag d. 6. december, kan du kontakte Kurt, OZ4AFQ.

    

Onsdag var der så først planlagt et foredrag, der blev aflyst - så havde vi planlagt at kikke lidt på vores QSL-kort til 5BDXCC, men kortene nåede vi aldrig at få frem fra depotet, for der var mere interesse for at snakke om de sidste detaljer, omkring vores deltagelse i INTERRADIO messen - nu den kommende weekend, og så kikke lidt på loggen fra NAC testen der var gået lidt "sukker kold". Vi håber ikke det skuffede for mange af de fremmødte, og vi vender tilbage selvfølgelig tilbage til QSL-kortene igen, ved først kommende lejlighed.

  

Næste onsdag er der Almindelig mødeaften i afdelingen - med sidste frist for tilmelding til besøget på Rangstrupsenderen, og helt sikkert god mulighed for at hører alt om alle oplevelserne på turen til Hannover.

Og næste weekend, er der så igen D-licens weekendkursus for nye radioamatører.

   

På gensyn i EDR Esbjerg afdeling - til nye spændende aktiviteter, også i den kommende uge.

     

11. november 2005.

Nyhederne for uge 45 - Også sidste weekend havde vi gang i endnu et vellykket arrangement i afdelingen. Godt nok uden for landets grænser denne gang, hvor vi var med ved Nordeuropas største amatørradiomesse - INTERRADIO - i Hannover. I løbet af natten, kørte de 4 biler og 11 deltagere, de 425km sydpå til et markedet af de helt store. De første 2 biler, fyldt med grejet til afdelingens loppemarkedets stand startede fra afdelingen allerede kl. 02.15 - deltagerne i de sidste 2 biler (dem med de "ældre deltagere") kunne sove lidt længere, for de startede først kl. 05.00. Og selv om den sparsomme nattesøvn nok kunne mærkes, var det igen i år en rigtig god tur, hvor nogen fik fat i de stumper, ting og sager de lige manglede, og afdelingen fik en

pæn skilling for vores overskudsgrej og tilbehør. Klik på billedet af "handelstalenterne" og en enkelt medbragt kunde, og se mere omkring vores tur i Galleriet, her på hjemmesiden.

   

Onsdag var der Almindelig mødeaften, og der blev snakket en del om weekendens oplevelser og indkøb - så mon ikke en del af dem der ikke var med, har fået lyst til at prøve næste gang afdelingen arrangere en salgs/indkøbstur.

Den kommende weekend, og næste uge byder igen på lidt af hvert - således er der i weekenden D-licens kursus, mandag er der som sædvanligt åbent på værkstedet, tirsdag er der licensprøve ved Telestyrelsen (i afdelingens lokaler), og endelig onsdag er der udflugt til Rangstrup senderen - her skal lige nævnes at vi onsdag, kører fra afdelingen kl. 18.30 præcist, og at man desværre må forvente, at afdelingen er LUKKET for almindeligt besøg onsdag aften.

 

Så har den opmærksomme besøgende her på siden, måske bemærket at besøgstælleren, der var placeret øverst er blevet fjernet, og erstattet af en anden placeret under menuen. Dette skift skyldes at man hos firmaet der stillede tælleren til rådighed, har fundet på at bruge den til at generere pop-up vinduer med (for os) uvedkomne reklamer. Dette mener vi ikke kan være rigtigt, så den er altså blevet skiftet ud. Desværre betyder det, at alle og enhver ikke længere har mulighed for at følge de mange besøg, her på vores hjemmeside - det beklager vi selvfølgelig - og vi håber på jeres forståelse.

 

På gensyn i EDR Esbjerg afdeling - stedet, hvor også aktiviteterne er bedst.

   

15. november 2005.

Ekstra nyt - ITST (Telestyrelsen) har i dag, i afdelingens lokaler afholdt licensprøve. Til prøven var der fremmødt deltagere fra hele Jylland og Fyn - i alt 26 deltagere. Prøven forløb for de flestes vedkomne godt - tilsyneladende måtte kun 2, tage hjem uden det ønskede resultat. Fra EDR Esbjerg afdeling var der 6 deltagere (fra sidste weekends D-licens kursus) med, og det resulterede i 5 D-licenser og 1 B-licens - eller igen, lidt mere end "fuldt udbytte". Et STORT TILLYKKE, og velkommen på båndene til Jonas, Flemming, Dennis, Henning, Allan og Lars.

      

19. november 2005

Nyhederne for uge 46 - Som oplyst i "Ekstra nyt", var sidste weekends D-licenskursus også denne gang, en stor succes for deltagerne. Alle bestod mindst Modul 1 ved prøven i afdelingens lokaler, tirsdag eftermiddag - og dette betyder at der de sidste 4 år, er kommet 38 nye licenser til, alene blandt EDR Esbjerg afdelingens medlemmer - og det er vi faktisk lidt stolte over.

Næste D-licens weekendkursus, håber vi at kunne afvikle i foråret 2006 (tilmeldinger modtages dog gerne, allerede nu) - og et nyt A/B-licens kursus er også under planlægning.

 

Onsdag aften var afdelingens medlemmer, så igen   

inviteret med på udflugt - denne gang, til et besøg på den store kommercielle Rangstrup sender i det sydlige Jylland. Et rigtigt interessant besøg, hvor en af stationens teknikere - "Kalle" (på billedet) viste rundt, og fortalte om de mange forskellige sendere i kW-klassen. En billedeserie fra turen, vil du snart kunne finde i "Galleriet".

En stor Tak, til Kalle for en spændende aften (og undskyld de mange spørgsmål).  

   

Næste onsdag er der Almindelig mødeaften, og næste lørdag d. 26. november kl. 16.00 er der tænding af vores Juletræ i masten - kom og nyd synet, samt en frisk "Nissebajer" eller sodavand.

   

Med hensyn til den nye besøgstæller (omtalt i sidste uge), var jeg nok lidt for hurtig med at fortælle, at man ikke kunne se statikken - det kan man, hvis man trykker på logoet, og derefter på "View EDR Esbjerg afdeling STATS" der står i den blå linie midt på siden. Jeg beklager, men da jeg selv prøvede det, var det vist ikke aktiveret endnu.

  

På gensyn til Almindelig mødeaften i EDR Esbjerg afdeling, nu på onsdag.

     

24. november 2005

Nyhederne for uge 47 - Først runder vi lige sidste uges licensprøve af. For i næsten ekspresfart, er Telestyrelsen allerede nu klar med de nye kaldesignaler. Og de er således uddelt: Henning, OZ2HSR - Flemming, OZ3FNB -

Dennis, OZ7AIT - Jonas, OZ8JNB - Allan, OZ9ASE og Lars, OZ9LPE. Endnu engang et stort TILLYKKE, og velkommen på båndene.

  

Onsdag var der Almindelig Mødeaften i afdelingen, og den kommende højtid, begynder at kunne ses på alle de friske udenlandske blade, afdelingen hver måned får på hylden - dejlige idéer til ønskesedlen, og noget helt andet end de bløde pakker, vi vel alle kender lidt for godt. Men også her tilbyder afdelingen hjælp - du køber simpelthen selv, det du lige står og mangler, også uden at det behøver at koster dig en formue, på den store Vinterauktion i EDR Esbjerg afdeling, nu på onsdag d. 30. november kl. 20.00. Indleveringen starter kl. 19.00, og auktionen er åben for alle købere og sælgere uanset medlemskab af foreningen.

   

Nu på lørdag lyder det mere eller mindre officielle startskud på julemåneden, og heller ikke her står vi tilbage, præcis kl. 16.00 tænder vi Gammelby's højeste juletræ, i toppen af vores gittermast. Og du er selvfølgelig også inviteret med til denne begivenhed, der er med til at sprede lidt hygge i den mørke tid - der bydes på en kop frisk nisseøl eller sodavand, efter klapsalverne har lagt sig !! 

  

Mangler du et projekt til at få tiden til at gå lidt hurtigere efter nytår, eller kunne du tænke dig et lækkert hjemmebygget digitalt Powermeter, var det måske en god idé at tilmelde sig afdelingen nye byggeprojekt. Tilmelding kan ske på listen over kopimaskinen, og sidste frist er d. 7. december 2005 - se evt. mere her.

  

På gensyn i EDR Esbjerg afdeling - stedet hvor også juletræet er i særklasse.

     

26. november 2005

Ekstra nyt - for i dag kl.16.00 kom der for første gang i år, lys i afdelingens flotte juletræ, placeret tæt på toppen i vores 23m høje gittermast. Begivenheden da den automatiske tændingsmekanisme koblede til, blev overværet af flere medlemmer, der på trods af vinterkulden, havde valgt at kikke forbi til dette store øjeblik - og ikke mindst den gratis nisseøl.

Vi håber at træet i den kommende tid, vil være med til at sprede lidt julestemning, hos alle vores flinke naboer, og de mange besøgende på Gammelby Fritidscenter.

  

På gensyn i EDR Esbjerg afdeling - nu i julestemning.

  

1. december 2005

Nyhederne for uge 48 - Onsdag var det så igen blevet tid, for den store Vinterauktion i afdelingen. Og stor det er vist ikke overdrevet - der var indleveret en masse forskelligt, lige fra nye stationer, gamle stationer med rør, antenner, løsdele og komponenter, computere,  indbygningskasser, skærme osv. osv. - i alt kom der omkring 100 store og små emner / partier "under hammeren", og de 96 af dem fik nye glade ejere.

Den samlede omsætning nåede op på 4760,- kr., og til afdelingen var der ca. 2000,- kr. i indtægter, fra salg af doneret grej og salær. Et ekstra plus på auktionen var Henning, OZ2HRI og Lars, OZ3LPH, der havde sørget for et bjerg af lækkert bagerbrød, flødeskumskager og dejligt wienerbrød - et rigtigt godt initiativ - vi takker, og

sender de varmeste hilsener til bageren. Skulle du stadig mangle lidt til den perfekte station derhjemme, eller fik du ikke slæbt dit overskudsgrej med denne gang, er næste chance - HamDay 2006, lørdag d. 20. maj. 

 

Onsdag var der kommet en "julepakke" fra QSL-bureauet, men der blev desværre ikke tid til at pakke den ud, da der skulle slæbes grej til auktionen, så det råder vi bod på nu den kommende onsdag, hvor der er Almindelig mødeaften. Nu på onsdag, er der også sidste tilmeldingsfrist, til næste års byggeprojekt - Powermeteret. Tilmeldingsfristen er altså sidste chance for at være med, da vi gerne skal have alle delene hjem samlet, og hele projektet være klar til udlevering og byggeri i januar .

  

Men inden vi når onsdag, er der tirsdag d. 6 december også aktivitet i afdelingen - igen tænder Kurt, OZ4AFQ op under VHF grejet, og deltager i VHF aktivitetstesten. Testen starter kl. 19.00, og der er god plads til at også nye radioamatører uden contesterfaring, kan lærer lidt om hvad og hvordan man gør - ja hvem ved, måske vil man blive angrebet af "contestbasillen", og som mange af vores mere garvede contestdeltagere, sidde og drømme om sol, varme, og Fieldday. Vil du prøve, om det måske også var noget for dig, så kontakt Kurt, OZ4AFQ - bare tryk her

 

På fredag er der bestyrelsesmøde - ikke fordi der er det store på dagsordnen, men engang imellem er man jo nød til at mødes, og klappe hinanden på skulderne / glæde sig lidt over hvor godt det går, og så ellers finde på nye spændende tiltag til vores forening. Men det er godt nok ved at være svært, at finde på mere godt - så har DU forslag, idéer, eller sager til behandling, så tag en en snak med et af bestyrelsesmedlemmerne, inden fredag.

   

På gensyn i EDR Esbjerg afdeling - stedet hvor de glade radioamatører mødes.

   

10. december 2005

Nyhederne for uge 49 - Onsdag var der Almindelig mødeaften, hvor bl.a. sidste uges mange fantastiske indkøb blev endevendt. Onsdag var også sidste chance for tilmelding, til det kommende byggeprojekt - Powermeteret - i alt 8 blev det til - og det synes vi da egentligt er ret flot, når man tænker på at mange stadig arbejder på LC-meteret. Men nu er vi jo kendte for at være rigtig glade for rabat, så 10 sæt print til projektet er allerede bestilt - og dermed er der altså plads til 2 "efternølere", men mere herom når stumperne ankommer.

Sidste uges pakke fra QSL-bureauet blev også sorteret, og der var denne gang bl.a. gevinst til: OZ1DYI-OZ1HXQ-OZ1FF-OZ2CDJ-OZ3EB og OZ4ABH - de store (eller små) bunker, ligger klar i kassen i radiorummet .

  

Tirsdag var Kurt, OZ4AFQ med i årets sidste VHF contest fra afdelingsstationen - det blev til 28 QSO'er og altså noget mindre end sidste måned. Men forklaringen kunne være, at Kurt denne gang var nød til at "kører" QRPapand - Kenneth, OZ2ADE er nemlig ved at bygge vores to 200W ERMES PA-trin sammen, til et på 400W. Det håber vi er klart, til den nye sæsonstart allerede d. 3. januar 2006, og så skulle det gerne igen, bare "kører" fra OZ5ESB - EDR Esbjerg afdelingens succesfulde contest station. Vil du være med, er du som altid velkommen.

  

Fredag var der bestyrelsesmøde hvor den daglige drift, indkommende sager, fremtidens arrangementer osv. osv. blev snakket igennem. Men vigtigst af alt - vi fik endelig styr på de sidste ting på indkøbssedlen - til året

store Juleafslutning for alle medlemmer og hele familien - nu på onsdag d. 14. december, jule hygger vi og fylder vi maverne med gløgg, æbleskiver (kanonkugler), småkager, snolder og dejlige søde sager. Og som traditionen byder, spiller vi selvfølgelig også banko og lotteri, om mange fine præmiere og gevinster - så altså hank op i hele familien, og af sted til Julehygge i afdelingen.

  

På gensyn i EDR Esbjerg afdeling - til julefest og et par glade timer - nu på onsdag d. 14. december 2005.   

 

15. december 2005

Nyhederne for uge 50 - og de sidste for 2005.

Årets sidste arrangement - Juleafslutningen - er nu også veloverstået. Onsdag aften var en pæn del (den pæneste?), af afdelingens medlemmer med familie, samlet til julehygge i foredragssalen. Igen i år med gløgg ad libitum, æbleskiver, osv. - pakkebanko og lotteri - og ja, her var der i hvert fald nogen der var meget heldige - en enkelt måtte endda have en stor kasse, at slæbe gevinstlæsset hjem i !!

 

En del mere eller mindre, heldige billeder fra arrangementet, vil snarest blive lagt ind på "Galleriet".    

Så er der næsten gået endnu et år, med aktiviteter i værkstedet om mandagen. Og der er igen i 2005 ydet en stor indsats, med ny konstruktion og renovering af vores grej og udstyr. Året startede med færdiggørelsen af de nye solide pløkkasser, derefter gik vi i gang med  at renoverer den fine gamle rørprøvetavle - nu opsat i mødelokalet.

Og så stod der ellers TrailerTower på programmet -

et kæmpe projekt - hvor der er brugt rigtigt mange "overtimer", både med selve konstruktionen, men også med renovering af den tilhørende rotor og mastens wirespil. Desværre er TrailerTower 2 endnu ikke blevet helt færdig - et par detaljer mangler stadig, og vil først blive lavet, når vejret igen er til udendørs arbejde. Næste projekt var så renoveringen, af vores borde fra mødelokalet - de bar efterhånden præg af mange års flittig brug, så der er blevet spartlet, slebet, malet og lakeret. Sidste nye projekt, har været renoveringen af vores "portabelpløkker" - de er blevet rettet ud, svejst, slebet, forstærket og endelig, som kronen på værket, er de blevet gulkromatiseret (billedet).

Pløkkerne er nu lagt i transport-kasserne, og venter kun på at komme i brug - til vores portabel aktiviteter i 2006. Derudover er der pakket (og ryddet op), efter HamDay, VHF Fieldday, Fyrweekend og HF Fieldday, samt pakket grej til markederne i Hamborg og Hannover - så jo, der sker noget i værkstedet, man sidder ikke bare og hyggesnakker om mandagen - fra kl.19.00 til 21.00. 

  

Næste onsdag, er der Ualmindelig mødeaften - hvor vi vil forsøge at "æde" os igennem, kage og snolder resterne fra juleafslutningen - ikke et helt nemt job, men helt sikkert noget der vil kunne give god træning, til de kommende juledage, og også være med til at forebygge slapt maveskin blandt medlemmerne.

 

Og så er der ellers Jul og Nytårsferie i hele uge 52 - men bare rolig, allerede mandag d. 2. januar er der igen aktivitet i værkstedet. Tirsdag d. 3. januar er OZ5ESB med i VHF aktivitetstesten, og onsdag d. 4. januar er der igen Almindelig mødeaften i afdelingen - så vi håber det går.

  

Bestyrelsen vil gerne sige alle medlemmer og gæster - TAK, for deltagelsen i foreningens mange

aktiviteter og arrangementer i 2005, og vi ser frem til ny og endnu mere aktivitet i 2006.

 

 Vi ønsker jer alle, en rigtig Glædelig Jul og et Godt Nytår.

 

(Nyhederne er tilbage i uge 1, 2006).

 

 

Tilbage til Sidste nyt