Tilbage til Projekter.

POWER GUARD - Generatorsikring for bl.a. Fieldday brug

Som aktive deltagere i udendørs aktiviteter, som f.eks. Fieldday, blev vores opmærksomhed på et tidspunkt rettet, mod sikkerheden omkring brugen af generatorer, ved disse arrangementer. Det er der nok andre, der også kunne have brug for, og derfor kan du her se et lille projekt, der er et stort skridt den rigtige vej.

 

Hvis vi ser på portable generatorer, er disse sædvanligvis, kun udstyret med enten en automat eller smeltesikring, og tager ikke højde for hverken fejlstrøm (afledning), eller overspænding. Og netop ved arrangementer som Fieldday - på en åben mark med regn og mudder - er mulighederne for fejl store, og konsekvenserne kan være ødelæggelse af udstyr for mange tusind kroner, eller ligefrem fatal personskade.

 

Vi fandt en simpel, med yderst effektiv konstruktionen, i ARRL's QST juni 1994, den er skrevet af WB8IOW, Jerry Paquette, og bygger på ideen om at bruge et HPFI-relæ, der udover at fungere som almindeligt fejlstrømsrelæ, som vi kender det i den fast installation derhjemme, også virker som afbryder i det lille kredsløb, der overvåger spændingen fra generatoren, og derved sikre udstyret mod overspænding.

 

Der skal bruge en enhed, ved hver forbruger (f.eks. campingvogn). Enheden tilsluttes forsyningskablet FØR, alle de ting man ønsker sikret, og virker så som fejlstrømsrelæ og overspændingssikring, for alt det udstyr, der er tilsluttet efter enheden - forsyningskablet sikre vi med et PFI-relæ, som er monteret i generatorfordelingstavlen.

Vi har valgt at indbygge enheden i en lille kasse, med fastmonteret 3-polet CEE-stik - en type stik, der er konstrueret til brug i industrien, og på byggepladser, som er billige i indkøb, slagfaste, og forhindre at "nogen lige tilslutter" en boremaskine eller andet, uden sikring. Alle vores forsyningskabler, er naturligvis også udstyret med disse stik.  

 

Selve konstruktionen er meget simpel at bygge, og en printplade kan man meget enkelt lave med "gnubbesymboler" - tilpasset de komponenter, du vælger at bruge - her tænker vi specielt på transformatoren, som vi i modsætning til Jerry, har valgt at placere på printpladen. Diagrammet indeholder kun 1 ændring i forhold til det danske 230v net - modstanden tilsluttet ben 4, på MOC3011 skal være 1,2 kohm/5W. Prisen på en enhed, afhænger lidt af hvorfra man kan skaffe de enkelte dele, men snak lidt godt, med din lokale elektriker, han kan sikkert hjælpe dig.  

 

Jerry har venligst sendt mig den originale artikel fra QST - som du kan se som .pdf fil herunder. Ligeledes har han fortalt, at han arbejder på en opdateret version, med bl.a. spændingindikation  - når det er færdigt, kommer det selvfølgelig også her på hjemmesiden.

 

God fornøjelse.  

 

Den originale artikel fra QST. Diagrammet.

  EDR Esbjerg afdelingens version.