Eksperimenterende Danske Radioamatører

Esbjerg afdeling

75 års Jubilæum

Mandag d. 29. marts 1937 mødtes

 Arnold Nielsen, OZ2N - Børge Nielsen, OZ2PX - Arnold C. J. Skelmose, OZ2XA

Aage L. Hass, OZ2US - Toftgaard, OZ7TI og Carl B. Andersen, OZ8E

og stiftede foreningen Eksperimenterende Danske Radioamatører - Esbjerg afdeling.

 

Det var et rigtig godt initiativ, der har givet mange radioamatører i hele det sydvestlige Jylland, rigtig mange uforglemmelige oplevelser gennem tiden.

Udviklingen inden for vores hobby er løbet stærkt, men nu 75 år senere er vi fulgt godt med, og der er stadig livlig aktivitet, og

mange spændende arrangementer i den gamle forening

 

Og derfor vil vi i 2012 markere EDR Esbjerg afdelingens 75 års jubilæum med forskellige aktiviteter.  

Blandt andet vil vi ved udvalgte aktiviteter, bruge vores jubilæumskaldesignal - OZ75ESB.  

 

Jubilæumsaktiviteter 2012:

 

Lørdag d. 31. marts 2012 - Jubilæumsreception i EDR Esbjerg afdelingen.

Kl.12.00 samlede sig mere end 100 gæster til et par festlige timer med taler

god mad med tilbehør og en flot markering af vores fødselsdag.

Der var god mulighed for at se vores faciliteter og i gården kunne man se

noget af alt det fantastiske udstyr vi i dag råder over.

  

Billedserien fra denne fantastiske dag kan du se her.